• Gå sammen i grupper på 2-3.
• Vælg et emne fra et hvilket som helst fag, I har (haft).
• Stil et spørgsmål inden for emnet. Det er vigtigt, at spørgsmålet er så præcist stillet, at det kan besvares fyldestgørende i en opgave. Det må ikke blive for bredt.
• Vælg en metode til at undersøge spørgsmålet med.
• Begrund jeres metode.

Problemformulering

Problemformuleringen skal bestå af et hovedspørgsmål og 3-4 underspørgsmål.

Hovedspørgsmålet er det spørgsmål, du gerne vil besvare med den (fiktive) opgave, du skal i gang med at skrive om neandertalerne. Det skal være noget, som kan besvares klart og entydigt i en konklusion, og må derfor ikke være for bredt.

For eksempel er spørgsmålet “hvordan levede neandertalerne?” alt for bredt. Det kan umuligt besvares fyldestgørende i en konklusion, før vi bliver mere bevidste om, hvad vi mener med neandertalerne (hvor? hvornår? der har givetvis været forskelle) og hvad vi mener med ‘levede’ (mener vi hvad de spiste, hvordan de boede, hvordan de indrettede sig familiemæssigt etc).

Underspørgsmålene kan give os et fingerpeg om, hvordan opgaven skal besvares. Her kan vi bryde hovedspørgsmålet ned i mindre dele, som tilsammen kan få os tættere på svaret.

Underspørgsmålene kan repræsentere hvert et taksonomisk niveau, så der er et spørgsmål, som lægger op til en redegørende del, et der lægger op til en analyserende del (og eventuelt peger os i retning af en analysemetode) og én som peger os i retning af en vurderende/perspektiverende/diskuterende del.

Der bør være en rød tråd imellem dem, forstået på den måde, at redegørelsen giver os noget viden, som vi bruger i analysen og analysen giver os noget viden, som vi bruger i vurderingen/diskussionen/perspektiveringen.

Øvelse

Stil et hovedspørgsmål om neandertalerne. Husk, at det skal kunne besvares entydigt i en konklusion, og altså ikke må blive for bredt.

Stil tre underspørgsmål, et til hvert taksonomisk niveau, og sørg for, at der er en klar rød tråd imellem dem.

Empiri og metode

Helt kort og forenklet er empiri det, vi undersøger og metode er måden, vi undersøger det på. Begge dele skal beskrives i et metodeafsnit, når man skriver større opgaver som DHO og SOP.

Man kan læse mere om empiri og metode i SOhtx-bogen i kapitel 4 om fagenes metoder

Tese som arbejdsredskab

En tese kan være et redskab til at lave en god, skarp, præcis og afgrænset opgaveformulering.

En tese kan beskrives som det, man forventer at komme frem til, og som dermed kan danne grundlag for en undersøgelse. Det kunne for eksempel være “Sovjetunionens politiske hierarkier var afgørende for Tjernobyl-katastrofen”.

Det vil pege jer i retning af, hvilken empiri og metode, I skal bruge. Det vil alt sammen afhænge af, hvad der skal til for at sandsynliggøre eller påvise jeres tese.

Det kan også ret nemt omformuleres til en opgaveformulering (Hvilken betydning havde Sovjetunionens politiske hierarkier for Tjernobylkatastrofen).

Det er ikke sikkert, at man kommer frem til det, man forventede. Det kan jo sagtens være, at man ender med at bevise det modsatte, men så har man jo ikke desto mindre en konklusion. Derfor er det heller ikke meningen, at man stædigt skal holde fast i sin tese, men den kan hjælpe med at holde fokus i opgaven. Betragt den som formålet med opgaven.