Spørgsmål 1

Når du hører udenlandsk musik og ser udenlandske film og TV-serier, hvilket af de følgende lande kommer de så oftest fra? 

• Tyskland
• Indien
• USA
• Kina
• Frankrig

Amerikansk indflydelse

Før 2. verdenskrig var amerikansk kultur ikke fremherskende i Danmark og Europa generelt. Til gengæld var fransk og tysk kultur langt mere populært end det er i dag.

I 1944 var USA en stor og væsentligt del af D-dag og den efterfølgende nedkæmpning af Nazityskland i Europa. De fleste steder blev de modtaget som helte og mange steder blev de efter krigen som besættelsesmagt.

De introducerede amerikanske produkter, amerikansk mad og amerikansk kultur for europæerne, hvilket er en væsentlig faktor i den store indflydelse, det stadig har i Europa.

Strukturalisme

Strukturalisme stammer fra sprogvidenskaben. Den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure fandt på en ny måde at undersøge sproget på. I stedet for at undersøge udviklingen over tid, undersøgte han sprogets struktur og opbygning.

Han skelnede mellem langue og parole. Langue er de regler, der er for sprog og parole er den måde, den enkelte af os bruger sproget på. Begge dele kan og vil ændre sig over tid.

Man fandt hurtigt ud af, at strukturalismen kunne bruges i mange andre fag, heriblandt historie. Her bliver langue de regler og normer, som styrer måden vi tænker og handler på, og parole bliver måden den enkelte af os tænker og handler inden for de normer. Et par banale eksempler er, at vi selv bestemmer hvordan vi klæder os på og hvad vi spiser til aftensmad, men at begge dele er noget, som foregår indenfor et ret snævert spektrum af kulturelt bestemte muligheder.

Spørgsmål 2

Hvem af de følgende grupper mener du IKKE burde have stemmeret (om nogen).

• Udenlandske statsborgere
• Kvinder
• Folk, der arbejder i hjemme hos andre
• Mennesker på kontanthjælp
• Udviklingshæmmede
• Mennesker, der er gået fallit
• Mennesker der har modtaget kontanthjælp

Valgret og demokrati

Danmark blev demokratisk i 1849. Eller gjorde vi? 1849 var året, hvor enevælden blev afløst af Danmarks første frie grundlov, skrevet af D.G. Monrad (billedet) og andre.

Men kun cirka 15 procent af befolkningen kunne få lov at stemme ved valgene. Udover alle under 30 år var følgende grupper udelukket fra at stemme.

• Fruentimmere: Kvinder måtte ikke stemme i begyndelsen. De fik stemmeret i forbindelse med en grundlovsændring i 1915 efter en lang kamp.
• Folkehold: Tjenestefolk, der boede i husstand med deres arbejdsgiver, havde ikke stemmeret. Det fik de samtidig med kvinderne.
• Fattige: Personer, der modtog fattighjælp, mistede deres stemmeret, selvom de ellers opfyldte kravene. Det blev udfaset i slutningen af 1800-tallet, men forsvandt først helt i 1953.
• Fjolser: Denne kategori omfattede folk, der ikke blev betragtet som rationelle nok til at deltage i politiske anliggender, hvilket sandsynligvis dækkede over personer med nedsat mental kapacitet. Det har ændret sig med opfattelsen af, hvem der var fjolser. I dag defineres det af, om personen er myndig eller under værge.
• Forbrydere: Personer, der var dømt for forbrydelser, havde ikke stemmeret. Dette blev også gradvist udfaset, men forsvandt først helt i 1953.
• Fallenter: Folk, der var gået fallit, mistede deres stemmeret, da de ikke blev anset for at være økonomisk uafhængige nok. Dette blev afskaffet i 1953.
• Fremmede: Folk uden dansk indfødsret kunne ikke stemme. Det kan de fortsat ikke til folketingsvalgene i dag.

Spørgsmål 3

• Hvor ofte går du i kirke?
• Hver søndag
• En gang om måneden eller mere
• Ved højtider som jul, påske og lignende
• Kun når jeg er inviteret til dåb, bryllup eller lignende
• Aldrig

Spørgsmål 4

Hvem bør efter din mening have ret til velfærdsydelser som sundhedspleje, børnehaver, pension og uddannelse?

• Alle
• Dem, som er tilstrækkeligt vigtige, på baggrund af deres stilling og/eller familie.
• Dem, som har råd til selv at betale for det.

Gud og velfærd

Inden industrialiseringen (og oplysningstiden) var det almindeligt, at alle gik i kirke. i lange perioder var det lovpligtigt at indfinde sig i kirken hver søndag. Til gengæld havde almindelige mennesker meget få rettigheder. Det blev tydeligt under selve industrialiseringen. Folk flyttede fra land til by og blev mødt af en verden som var praktisk talt uden regulering.

Der var ingen regler for boligers kvalitet eller for, hvor meget man måtte tage i husleje. Ingen regler for børnearbejde, farligt arbejde, ferier, fridage, vilkår under sygdom, løn og arbejdsvilkår. Alt det måtte man først tilkæmpe sig under hårde arbejdskampe.

I dag tager de fleste af os for givet, at vi sjældent går i kirke og at vi har en lang række rettigheder i vores velfærdssamfund, men begge dele er resultater af lange, historiske udviklinger.

Spørgsmål 5

Hvad identificerer du dig mest som?

• Slagelseaner (eller hvilken by, du nu kommer fra)
• Sjællænder
• Dansker
• Skandinav
• Europæer

Svend, Knud og Valdemar

I 1157 havde Danmark tre konger på en gang.

Knud den 5., som var søn af Magnus den Stærke, som havde været tronarving, men var faldet i et slag i 1134.

Valdemar, som var søn af Knud Lavard. Knud Lavard var fætter til Magnus den Stærke og havde samme ret til tronen som ham. Derfor havde Magnus den Stærke gjort kort proces i 1131 og slået ham ihjel. På grund af mordet på faderen voksede Valdemar op hos stormanden Asser Rig i Fjenneslev ved Sorø. Her blev han blandt andet tæt forbundet til Asser Rigs tre år ældre søn, Absalon.

Endelig var Svend den 3. Grathe var søn af Erik Emune, som havde været konge fra 1134 – 1137 hvor han blev dræbt.

Erik Emune blev efterfulgt af Erik Lam. Da Erik Emune døde var de to oplagte tronarvinge Knud Lavard og Magnus den Stærke begge døde. Og de tre sønner var alle tre for unge til, at man på det tidspunkt ville indsætte dem. I stedet faldt valget på Erik Lam.

I 1100-tallet var vi stadig langt fra en fast og given arvefølge til tronen. Det var almindeligt at konge blev valgt af stormændene, men også almindeligt at dem, som blev valgt havde familiære forbindelser til den tidligere konge. Det var dog langt fra nødvendigvis den ældste søn, som det senere blev.

Da Erik Lam abdicerede kort før sin død i 1146 (i øvrigt som den hidtil sidste danske regent, som frivilligt er gået af) stod både Svend, Knud og Valdemar som oplagte kongsemner. De var alle tre sønner af konger eller kongsemner og havde med henholdsvis 15, 15 og 21 år alderen.

Svend blev valgt til konge af Jylland og Fyn på et storting der, mens Knud blev valgt til konge af Sjælland og Skåne på et andet storting. Begge hævdede dog, at være retmæssig konge for hele Danmark. Valdemar blev i første omgang blev hertug af Slesvig i det nuværende Nordtyskland.

Svend lod ikke Knud regere over Sjælland, og i 1154 gik Valdemar ind i kampen på Knuds side. I 1157 fik man forhandlet sig frem til en løsning, som delte Danmark op i tre kongeriger. Valdemar blev konge over Jylland, Knud blev konge over Sjælland og Svend blev konge af Skåne.

Det skulle fejres og Knud inviterede til fest i Roskilde. Det er her blodgildet finder sted, som vi skal arbejde med herunder, fandt sted.

Knud blev dræbt under blodgildet, mens Valdemar blev såret. Han kom sig dog og slog samme efterår Svends hær ved Viborg i et slag, hvor Svend selv blev dræbt. Dermed var vejen banet for, at Valdemar kunne blive enekonge og med tiden blive kendt som Valdemar den Store.

Uddannelse

I dag ser vi det som naturligt, at elever kan (og bør) udfordre lærerne og undervisningen i skolen. Men det er relativt nyt. For 100 år siden havde lærerne stadig næsten ubegrænset magt og frem til 1967 var det lovligt for lærere at afstraffe elever fysisk.

Scenen herunder er fra en film, men den er beskrevet som et realistisk billede af, hvordan det var.