…selv en ekstraordinær person lever og agerer i en kontekst, eller, mere præcist, mange forskellige kontekster.

Carlo Ginzburg

Münsteroprøret var netop ikke typisk for reformationen. Tværtimod var det en ekstrem og på mange måder usædvanlig begivenhed. Nok fik protestanter hurtigt tag i mange byer og lande, men ingen andre steder foregik det så rabiat og vidtrækkende, som i Münster.

Derfor er det meningsløst at studere oprøret som repræsentativt for reformationen. Men det betyder langt fra, at det ikke kan gøre os klogere på reformationen, hvilket også antydes af ovenstående citat fra Carlo Ginzburg fra en anden sammenhæng, som vi skal møde senere i forløbet.

Samme Ginzburg skriver også følgende: “Ligesom med sproget, giver kulturen (forstået som historisk kontekst) individet en horisont af latente muligheder. Et fleksibelt og usynligt bur, inden for hvilket han kan forvalte sin egen betingede frihed.”

Med andre ord: Alt hvad vi er i stand til at foretage os og forestille os, er betinget af den tid, vi lever i. Som jeg selv har formuleret det i en tekst, som endnu ikke er udkommet:

Skulle man tage fat i et eksempel fra vores egen samtid, så accepterer stort set alle i dag præmissen om vores moderne kapitalistiske samfund. Bevidst eller ubevidst accepterer vi, at vi skal sælge vores arbejdskraft til en form for markedspris for at bruge pengene på forbrugsgoder, som vi enten har brug for eller lyst til at eje. Vi accepterer, at nogen kan få mange penge for deres arbejdskraft og andre kan få færre penge for den, og vi accepterer, at det betyder, at nogle kan købe mange og dyre ting, og andre færre og billigere ting. […]

Det former ikke alene den måde vi tænker på. Det former også vores handlinger. Hele vores system er bygget op om det. Vores børnehaver, grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser har alle sammen på en eller anden måde til formål at gøre os til nyttige samfundsborgere, som kan fungere på et arbejdsmarked. Vi bygger også vores identitet op omkring det. En af de første ting, vi spørger om, når vi møder nye mennesker er, hvad de arbejder med. Og er man endnu ikke nået en alder, hvor man er på arbejdsmarkedet, spørger vi i stedet, hvad man planlægger at arbejde med. Hvad vil du være, når du bliver stor?

Det gennemsyrer også de politiske beslutninger, der bliver taget. Lav arbejdsløshed er en af de parametre, vi måler en regering på, og der laves masser af tiltag for at undgå at folk går ledige for længe ad gangen. Lokalpolitikere forsøger at gøre deres kommuner attraktive for virksomheder, så de kan skaffe arbejdspladser til kommunen.

Systemet er blevet så indgroet en del af vores forestillingsverden, at vi tager det for givet. Vi betragter dem, som ikke får nogen uddannelse, aldrig kommer i gang på arbejdsmarkedet som et problem, og kan i hvert fald ikke forestille os, at de måtte gøre det af egen frivillig drift. Vi tager for givet, at alle gerne vil forbruge og betragter som noget naturligt forbrugsgoder som noget positivt, som man kan bruge til at belønne med.

Men det er ikke givet. Historien er fuld af eksempler på kulturer, som har tænkt og handlet helt anderledes. Som har levet langt tættere på naturen. Som ikke har haft uddannelsesinstitutioner, og som kun har arbejdet lige præcis nok til, at de kunne skaffe mad på bordet. Historien er ligeså fuld af eksempler på slavesamfund, hvor mennesker har arbejdet sig selv ihjel uden at få penge for det, og hvor alle har betragtet det som naturligt.

Ovenstående siger noget om (en lille del af) vores moderne samfund, men alle samfund har til alle tider haft deres egne “fleksible og usynlige bure”, som folk har kunnet forvalte deres egen betingede frihed inden for.

Sådan var det også i Europa under reformationen, og når vi ser på et eksempel som Münsteroprøret, kan det hjælpe os med at forstå mulighederne og begrænsningerne i det samfund. For eksempel er det både interessant, at det kunne lade sig gøre for gendøberne at tage magten i byen, men også at Luther fordømte dem og at der var protestanter blandt dem, som hjalp med at slå oprøret ned igen .

Arbejdsspørgsmål:

• Kan Münsteroprøret fortælle noget om, hvilke muligheder der opstod i kølvandet på reformationen?
• Kan Münsteroprøret fortælle os noget om, hvor vidtgående de toneangivende personer og institutioner i reformationen var villige til at gå?
• Kan Münsteroprøret fortælle os noget om det kaos, der kan opstå, når meget veletablerede strukturer (her den katolske kirke) udfordres?
• Kan Münsteroprøret hjælpe os til at forstå den meget store modstand, der var mod reformation i kirken i århundrederne og årene op til reformationen? Hvad var det, man frygtede?
• Er der andet vedrørende reformationen, som Münsteroprøret kan hjælpe os til at forstå?
• Kan du formulere en eller flere problemer på baggrund af Münsteroprøret og de kilder, vi har brugt til det?