Reklame for spil

Over de næste tre gange (uge 9, 11 og 12) skal I lave reklamer for de brætspil, I lavede i innovationscampen. Reklamerne inklusive rapport skal afleveres senest søndag den 18. marts på fronter.

Grupperne

Arbejdet foregår som gruppearbejde. Grupperne er de samme, som I arbejdede i, da I lavede spillene, bortset fra, at de elever, som går på Spil i Formidling-linjen er taget ud. Det vil sige, at grupperne er:

[su_table]

Gruppe 1
Thilde Møller
Emilie Sørensen
Gruppe 4
Mathias Dieu
Sebastian Simonsen
Theiss Jung
Gruppe 2
Magnus Ravn
Bjarke Holmgaard
Gruppe 5
Kristian Risdal
Nicklas Nielsen
Gruppe 3
Ismail Aboufaka
Mark Thomassen
Gruppe 6
Daniel Praem
Oliver Bundgaard
Rasmus Jensen

[/su_table]

Krav til produktet

  • Produkterne skal reklamere for jeres brætspil og rettes mod den målgruppe, I lavede til jeres brætspil. Hvis det skal rettes mod en anden målgruppe (forældre til børn, der ønsker sig spillet, lærere til elever, der skal spille det) skal den nye målgruppe defineres.
  • Der skal være et produkt pr medlem i gruppen. Grupper med to skal lave to forskellige produkter, grupper med tre skal lave tre.
  • Produkterne kan være video eller grafiske produkter, for eksempel annoncer, plakater, flyere, webbannere eller lignende.
  • Produkterne bør tage udgangspunkt i den viden, I har om video og reklamer fra undervisningen.

Krav til rapporten

  • Rapporten bør komme ind på alle dele af vores kommunikationsmodel, altså Afsender – budskab – medie – kodning – modtager (inklusive den virtuelle firewall) og effekt.
  • Rapporten skal komme ind på den teori, I har brugt, for eksempel AIDA, KISS, univers, historie, balance, bevægelse, farvevalg, skrifttyper, beskæring, perspektiv, redigering
  • Rapporten skal begrunde jeres valg, ikke kun redegøre for dem.
  • Rapporten skal give et indblik i jeres proces, inklusive tidsplan, idéudviklingen, skitser og medieproduktion.

Forslag til tidsplan

Tre uger er ikke ret lang tid til sådan et projekt, så det kan være en god idé med en meget stram tidsstyring. Nedenstående kan bruges som inspiration til en tidsplan. I må også gerne lave jeres egen tidsplan, hvis I hellere vil det.

  • Uge 9: Idéudvikling, målgruppeovervejelser (hvis ikke I har besluttet at bruge målgruppen fra innovationsdagene) medievalg og skitser. Når ugen er slut, ved I præcis hvad I skal lave og hvordan det skal gribes an.
  • Uge 10: Medieproduktion: Når ugen er slut er I færdige med jeres produkter.
  • Uge 11 Rapportskrivning: Når ugen er slut er produktet og rapporten helt færdig til at blive afleveret.