Herunder følger nogle bud på, hvordan man kan tænke forskellige afsnit af en opgave.

Resumé

Et resumé er en superkort sammenfatning af hele opgaven. Skriv hvad du undersøger, hvordan du undersøger det og måske vigtigst af alt, hvad du kommer frem til. Selvom resumét optræder tidligt i opgaven, bør det skrives som noget af det allersidste.

Indledning

Indledningen kan besvare spørgsmålet: “Hvorfor er dette emne interessant at undersøge?”

Det må gerne være for dig personligt. Det er helt legitimt at skrive, at du altid har haft en særlig interesse for emnet, eller at en eller anden bestemt situation vakte din nysgerrighed for det. For eksempel kan du selv tilhøre en bestemt subkultur eller du kan have haft en oplevelse med en subkultur, som har vakt din nysgerrighed.

Det kan også være fagligt. Der kan være mange faglige årsager til, at et emne er relevant, interessant eller aktuelt at få undersøgt. For eksempel kan en subkultur i de seneste år have spillet en stadig større rolle i samfundet, som gør at den er interessant og relevant at få undersøgt fagligt.

Det er det, man kalder motivationen for opgaven.

Da Tyskland besatte Danmark stod den danske befolkning overfor en bred vifte af etiske dilemmaer. De kunne vælge at gå med nazisterne, holde sig neutrale eller kæmpe for deres land og blive en del af modstandsbevægelsen. De dilemmaer og overvejelser som de danskere, der enten valgte at holde med nazisterne eller modstandsbevægelsen stod overfor, og hvad der lå til baggrund for deres valg, er det jeg vil undersøge i min DHO. Det er en interessant konflikt, i og med at det valg de danskerne traf dengang, ville være afgørende for ikke kun deres egen fremtid, men også deres families fremtid.

Faglig motivation fra en indledning på en DHO

Metodeafsnit

Metodeafsnittet beskriver, hvordan du har tænkt dig at løse opgaven. Hvilke faglige værktøjer vil du bruge, og hvorfor er netop disse faglige værktøjer de bedst egnede til formålet.

Det er i virkeligheden helt enkelt.

Forestil dig at du skal bygge et hus. Inden du går i gang, skal du dog lige beskrive, hvordan du har tænkt dig at gøre det. Hvilke materialer skal det bygges af, og hvilke værktøjer har du tænkt dig at bruge.

Der er flere legitime måder at gøre det på. For eksempel er det både helt almindeligt at bygge huse af mursten, af betonelementer og af træ. Der er også mange forskellige værktøjer, der kan bruges til at bygge huset, men der vil også være værktøjer, som ikke giver mening.

Hvis du skulle skrive et metodeafsnit om dit husbyggeri, kunne du beskrive hvilket materiale, du har valgt at lave det af, hvorfor du har valgt dette materiale, hvilke værktøjer du har valgt og hvorfor du har valgt disse værktøjer.

Det er i princippet præcis det samme, du skal gøre i en akademisk opgave. Her er materialerne den empiri, du analyserer og de metoder, du analyserer med.

Der er meget forskellige legitim empiri, der kan belyse din opgaveformulering, men du har valgt noget bestemt. Beskriv det og begrund det. Der er også meget legitim metode, du kunne have brugt, men du har valgt en metode. Beskriv den og begrund dit valg.

Helt konkret kan følgende spørgsmål besvares i metodeafsnittet.

• Hvilken metode og hvilken empiri bruger du? Empirien er det, du analyserer og metoden er måden, du analyserer det på.
• Hvordan vil du bruge analysemetoden? Hvis din måde at bruge metoden på lægger mere vægt på nogle ting end andre, kan det beskrives her.
• Hvorfor har du valgt netop den metode og netop den empiri? Hvorfor er metode og empiri bedst egnet til at besvare dine spørgsmål?

Konklusion

Din konklusion er en besvarelse af din problemformulering/opgaveformulering. Tag din formulering frem og besvar spørgsmålene i den direkte. Henvis til de mellemregninger, du har lavet i analysen, men der er ingen grund til at gentage dem minutiøst. Vær kort, kontant og præcis.