Som så meget andet, kan mad adskilles i en objektiv og en fiktiv virkelighed.

Der er en objektiv virkelighed, hvor mad betragtes som ernæring og kan vurderes ud fra næringsindhold, mængden og sammensætningen af fed, protein, kulhydrater og meget andet.

Og der er en fiktiv virkelighed, hvor mad kan betragtes som moderne eller traditionelt, fin mad eller junkfood, sydeuropæisk eller asiatisk og alt muligt andet. Mens madens næringsindhold er statisk og som udgangspunkt ikke ændres, kan den fiktive virkelighed ændre sig fra kultur til kultur og over tid. Mad som en gang var lavstatus mad kan få høj status og omvendt.

Samtidig er mad en stærk identitetsmarkør. Man kan blandt andet signalere sit kulturelle tilhørsforhold og sin sociale klasse gennem det, man spiser – og drikker.

Vi læser Roland Barthes tekst om Bøf og Pommes frites på lectio. Teksten er kort, men vanskelig. Herunder står først nogle ordforklaringer på nogle af de usædvanlige begreber, der bruges og herefter nogle arbejdsspørgsmål.

• Sangvinsk: Betyder blodrig, men er også et grundlæggende temperament. Sangvinske personer siges at være livsglad, livskraftig, charmerende, sociale og spontane.
• Raison d’etre: Fransk låneord, som betyder eksistensberettigelse.
• Verdsliggøre: Gøre verdsligt. Det verdslige er det materielle, jordiske, som står i kontrast til det åndelige, religiøse.
• Haute Cuisine: Høj køkkenkunst eller fin madlavning. Haute Cuisine-restauranter er de fine, dyre restauranter.

Arbejdsspørgsmål til forståelse af teksten.

• Hvad giver ifølge Roland Barthes bøffen sin prestige?
• Hvordan ser Roland Barthes, at bøffer repræsenterer noget naturligt og moralsk?
• Hvordan ser Roland Barthes, at bøffen er et fransk nationalsymbol?
• Hvordan ser Roland Barthes, at bøffen i mindre grad er et socialt symbol?
• Hvilket eksemple er der ifølge Barthes på, at myten om bøffen reproduceres?

Frikadellekrigen

I 2010’erne var mad flere gange centrum for politiske diskussioner i Danmark. Det skete blandt andet, da stegt flæsk med persillesovs i 2014 blev udnævnt som Danmarks nationalret og i forbindelse med den såkaldte frikadellekrig, som “brød ud” året inden og kom til at vare nogle år.

Frikadellekrigen handlede om, hvorvidt der skulle serveres svinekød til børnene i offentlige daginstitutioner eller om man – under hensyntagen til muslimske børn – skulle lade være.

Vi læser en artikel om Frikadellekrigen på lectio og besvarer nedenstående arbejdsspørgsmål.

• Hvad var årsagen til, at man holdt op med at servere svinekød i daginstitutioner i Randers?
• Hvad var årsagen til, at et flertal af lokalpolitikerne i Randers vedtog et påbud om, at daginstitutionerne skulle servere svinekød?
• Er der nogen ernæringsmæssige argumenter i debatten? Enten for eller imod svinekød?
• Er der grund til at tro, at debatten for eller imod svinekød i daginstitutionerne i virkeligheden dækker over noget andet end børns ernæring? I så fald hvad?
• Daværende udlændinge-og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler i artiklen, at ”Vuggestuerne skal have fokus på, at børnene trives – ikke på forældrenes religiøse behov”, men er svinekød til frokost nødvendig for børns trivsel?
• Hvad fortæller Frikadellekrigen os om madens betydning i den fiktive verden?