Martin Luther var en tysk jurastuderende, født i 1483. I 1505, da han var 22 år gammel, droppede han pludseligt sine studie for i stedet at blive munk. Måske fordi han var chokeret over en vens tidlige og pludselige død, måske fordi han var blevet fanget i et voldsomt uvejr og havde svoret at han ville blive munk, hvis han overlevede, hvilket han gjorde.
Efter tre år som munk tog han til Wittenberg i Tyskland for at studere teologi. På det tidspunkt var han blevet overbevist tilhænger af en gren indenfor katolicisme, som kaldes sola fide. Det er latinsk for kun tro og et udtryk for, at kun troen på gud kan føre til frelse. Ikke gaver til kirken, gode gerninger, bekendelse af synder og alt muligt andet.
Derfor må det også have vakt hans vrede, da afladshandleren Johann Tetzel i 1516 blev sendt til området omkring Wittenberg, for at sælge afladsbreve, som skulle bidrage færdigbygningen af Peterskirken i Rom.
I hvert fald forfattede han året efter 95 teser – udsagn eller sætninger – imod afladshandel, som han offentliggjorde. Måske ved at hamre dem op på kirkedøren i Wittenberg. Det siger legenden, men vi ved det ikke med sikkerhed.
De 95 teser kan læses i deres helhed her, men vi arbejder med nogle enkelte udvalgte.
Udvalgte teser
1: Da Vor Herre og mester Jesus Kristus sagde: Gør bod osv., tilkendegav han dermed som sin vilje, at de troendes hele liv skal være en bod.
2: Dette ord kan ikke forstås om bodens sakramente, dvs. skriftemålets og fyldestgørelsens bod, som det er præsternes embede at forvalte.
6: Paven kan ikke eftergive nogen skyld, men kan kun erklære og fastslå, at den er eftergivet af Gud, men kan han eftergive skyld i de tilfælde, der er forbeholdt ham. Hvis man foragter dette, forbliver skylden helt og fuldt.
36: Enhver oprigtigt sønderknust kristen har fuldkommen eftergivelse af straf og skyld, og den tilkommer ham også uden afladsbreve.
42: De kristne bør belæres om, at det ikke er pavens mening, at køb af aflad på nogen måde kan sammenlignes med barmhjertighedens gerninger.
43: De kristne bør belæres om, at man handler bedre ved at give til den fattige eller låne ud til den trængende end ved at købe aflad.
Nedenstående er ekstra spørgsmål som er frivillige at læse og besvare.
79. Det er gudsbespottelse at hævde, at når man oprejser et afladskors med pavens våben som mærke, så har det samme virkning som Kristi kors.
80. Biskopper, sognepræster og teologer skal stå til regnskab derfor, når de tillader, at den slags taler bydes folket.
81. Denne vilkårlige afladsprædiken gør, at det selv for lærde mænd, er svært at holde Paven i respekt overfor folks vrede kritik eller dog spidsfindige spørgsmål.
82. For eksempel: Hvorfor tømmer ikke paven ganske skærsildens pinested, bevæget af den højhellige kærlighed og af sjælenes overmåde store nød – hvilket er den tungest vejende grund af alle – når han dog udfrier talrige sjæle deraf mod beskidte penge til Peterskirkens opførelse – hvilket er en meget ringe grund?
83. Videre: Hvorfor bliver man ved med at holde dødemesser og årlige sjælemesser i stedet for at give de legater, som er indstiftet dertil, tilbage eller dog tillade, at de tilbageleveres, når det dog allerede er forkasteligt at bede for dem, som er udfriet af skærsilden?
84. Videre: Hvad er det for en ny fromhed hos Gud og paven, at de tilsteder et menneske, som er uden fromhed og kærlighed til Gud, for penge at udfri en from sjæl, som elsker Gud, af skærsilden, mens de ikke af hensyn til den samme fromme og elskede sjæls nød vil udfri den af kærlighed alene, uden betaling?
85. Videre: Når de gamle bodsregler faktisk og ved at være gået af brug allerede længe i sig selv har været ophævede og døde, hvorfor skal man så ved at få tilstået aflad købe sig fri af dem for penge, som bestod de stadig i bedste velgående?
86. Videre: Hvorfor mon ikke paven, hvis rigdomme i dag er overdådigere end de mest overdådigt riges, hellere bruger sine egne penge end de fattige troendes til at opføre bare denne ene kirke for St. Peter?
87. Videre: Hvad er det i grunden, paven eftergiver og skænker dem, som i kraft af en fuldkommen anger har ret til fuld aflad og nåde?
88. Endelig: Hvad bedre kunne der vel times kirken, end om paven gav enhver troende denne aflad og nåde hundrede gange om dagen, hvor han nu gør det én gang?
Arbejdsspørgsmål:
- Hvad står der i Luthers teser. Kan du oversætte det til hverdagssprog?
- Hvori består oprøret? Hvad er det, Luther vil gøre op med?
- Hvordan tror du, at den etablerede kirke opfattede det? Hvorfor?
- Kan du læse noget ud af måden det er formuleret på og tonen i teserne?
Udbredelse af teserne
Martin Luther har formentlig håbet, at hans teser kunne sætte gang i en intern kirkelig debat, men debatten blev hurtigt meget stor. Siden Jan Hus havde forsøgt at udbrede nogle tilsvarende idéer var trykpressen blevet opfundet. Det betød, at idéerne kunne spredes langt hurtigere end tidligere og de fik hurtigt luft under vingerne.