Vi fortolker billedet uden videre forforståelse. Hvad ser I på billedet?
Historisk baggrund
I 1931 blev der oprettet en republik i Spanien. Det afløste et ustabilt monarki, med skiftende styreformer. Senest havde diktatoren Miguel Primo de Rivera med kongens velsignelse hersket i syv år, som havde medført økonomisk krise og en folkelig modstand.
Rivera trak sig, kong Alfonso XIII forsøgte at indføre parlamentarisme, men da republikanerne – som ønskede at afskaffe monarkiet – vandt valget, endte kongen med at gå i eksil og republikanerne gennemførte deres republik.
1930’erne var generelt en ustabil tid i Europa, og Spanien var ingen undtagelse. Demokratiet og hele det politiske system var stadig ungt. Demokrati var på ingen måder givet som styreform, og der fandtes mange tilhængere af ideologier som fascisme og kommunisme. Det gav store politiske spændinger og masser af social uro og vold, både i Spanien og mange andre steder.
I 1936 vandt Folkefronten en smal sejr ved valgene. Folkefronten var en sammenslutning af venstreorienterede partier. De gik blandt andet ind for gennemgribende jordreformer og reformer af samfundet, adskillelse af kirke og stat bedre forhold for arbejderne øget selvstyre for regioner som Baskerlandet og Catalonien.
Overfor dette stod de konservative og fascistiske kræfter som i store træk ønskede alt det modsatte: Fastholdelse af de gamle sociale strukturer og jordejerforhold, Gud konge og fædreland og central styring af hele Spanien fra Madrid.
Hæren og særligt general Francisco Franco stod på fascisterne og de konservatives side og efter valget i 1936 gjorde de oprør. Det blev starten på en tre år lang borgerkrig, som trak tråde ud i resten af Europa. Tyskland, hvor Hitler og nazisterne tre år inden var kommet til magten, støttede Franco. Det samme gjorde Italien, hvor fascisten Benito Mussolini havde været ved magten siden 1922. Sovjetunionen og masser af frivillige kommunister fra det meste af Europa støttede republikanerne.
I 1937 gennemførte det tyske og italienske luftvåben en bombning af den baskiske by Guernica, som havde omkring 5.000 indbyggere. Byen var et knudepunkt for militær kommunikation blandt republikanerne og for trafik til det nordlige Spanien og husede blandt andet våbenfabrikker, men den var også fuld af civile. Også nogen, som havde søgt tilflugt i byen på grund af krigen.
Dødstallet er omstridt. I mange år insisterede mange på, at der døde op til 1.500 mennesker. I dag er de fleste enige om, at det reelle dødstal lå på mellem 150 og 300. Hvert dødsfald er en tragedie, men når man sammenligner med bombninger af byer som Hamburg (cirka 40.000), Dresden (cirka 25.000), Hiroshima (cirka 140.000), Nagasaki (cirka 70.000) og London (cirka 40.000) i årtiet efter, er det ikke ret mange. Når det gjorde så stort indtryk på verden, som det gjorde, hang det ikke mindst sammen med, at det var et af de første luftangreb af den art.
Krigen sluttede i øvrigt i 1939 med en sejr til Franco, som sad ved magten i Spanien helt frem til sin død den 20. november 1975. To år senere – i 1977 – blev der igen gennemført demokratiske valg i Spanien.
Krigen sætter stadig sine spor i Spanien. Et sted, man kan iagttage det er i fodbolden, for eksempel i rivaliseringen mellem det catalanske FC Barcelona, som symbolet på selvstyre og republikanismen, og Real Madrid, som symbol for det mere konservative, centralistiske, samlede Spanien. Real er det spanske ord for royal og henviser således til kongen, og Real Madrid siges at have været både Riveras og Francos foretrukne klub.
Anden fortolkning
Vi fortolker billedet igen, denne gang med en ny forforståelse af dets historiske kontekst.
Pablo Picasso
Guernica er malet af Pablo Picasso (1881 – 1973). Picasso var modstander af fascisterne og var således på republikaneres side af konflikten. Han var samtidig pacifist og modstander af krigen og dens grusomheder helt generelt. I 1944 meldte han sig ind i kommunistpartiet i Frankrig, hvor han levede det meste af sit voksne liv.
Picasso er kendt for at have fornyet sin kunstneriske stil mange gange i løbet af sit liv og hans kunst kan inddeles i forskellige perioder defineret af forskellige stilarter. To af dem er kubisme og surrealisme, som begge præger værket Guernica.
Kubisme giver slip på realismen ved at vise det, der males fra mange forskellige sider på en gang. Samtidig præges det ofte af forskellige geometriske former.
Surrealisme giver også slip på det realistiske og fremstiller tingene som de kunne se ud i en drøm eller et mareridt. Surrealisterne var inspireret af psykologiens fader Sigmund Freud og hans tanker om det underbevidste.
Tredje fortolkning
Vi fortolker billedet igen, denne gang med en ny forforståelse af kunstneren bag det.
Guernica og diskurser
Guernica udtrykker en bestemt diskurs om krig, og har været toneangivende for eftertidens forståelse af krig.
For at anskueliggøre dette skal vi dykke ned i tre forskellige malerier med hver sin krigsdiskurs. Det første maleri er François Gérards maleri Slaget ved Austerlitz fra 1810.
Undersøg billedets historiske kontekst og diskutér hvilken diskurs om krig, maleriet formidler og reproducerer. Hvilke indikatorer ser I?
Det andet maleri er Otto Dix’ Såret soldat.
Undersøg billedets historiske kontekst og diskutér hvilken diskurs om krig, maleriet formidler og reproducerer. Hvilke indikatorer ser I?
Gør til sidst det samme med billedet Guernica? Vi har allerede den historiske kontekst, men diskutér hvilken diskurs om krig, maleriet formidler og reproducerer. Hvilke indikatorer ser I?