I skal nu i gang med det afsluttende eksamensprojekt i idéhistorie. Projektet danner grundlag for den mundtlige eksamen såfremt den bliver udtrukket. Projektet er endvidere en del af grundlaget for den afsluttende årskarakter. Uanset hvad er der altså al mulig grund til at gøre sig umage.

Projektet skal løses individuelt, i par eller i grupper af tre. Hvis man arbejder individuelt skal projektet fylde ca. seks sider, for par skal projektet fylde ca. ni sider og hvis man er tre skal projektet fylde ca. 12 sider. 

Projektet skal tage udgangspunkt i en konkret selvstændigt formuleret idéhistorisk problemstilling. Problemstillingen skal ikke forstås som en klassisk problemformulering, men som en idéhistorisk interessant vinkel på et emne, som kræver yderligere behandling i form af en projektbesvarelse.  Denne problemstilling skal tage udgangspunkt i dele af kernestoffet samt udvalgte faglige mål. Læg mærke til at det er faglige mål i flertal, man skal altså mindst tage udgangspunkt i to. Kernestof og faglige mål skal fremgå tydeligt i opgaven. Problemstillingen skal godkendes af læreren.

Projektet må meget gerne indeholde en vis taksonomi, redegør/analyser/diskuter/vurder, men det begrænsede format gør, at den redegørende del af opgaven med fordel kan minimeres kraftigt, eller måske helt udelades i selve opgaven. Derved indgår det redegørende niveau kun i researchen til opgaven.

Der er sat ca. 10 lektioner af til udarbejdelsen af projektet. Jeg er til stede i samtlige lektioner til at undervise/vejlede, men må ikke give bedømmelser undervejs.

Kernestof

• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.

Faglige mål

• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Opgavens opbygning

Jeres opgave skal have følgende opbygning:

• Indledning – hvad er problemstillingen og fokus, og hvorfor er det idéhistorisk interessant/relevant
• Metode – hvilken metode egner sig til at udforske problemstillingen
• Krop – analyse/diskuterende afsnit der udfolder problemstillingen
• Konklusion – opsamling af de væsentligste pointer fra opgaven og afrunding.
• Litteraturliste

Alle kilder skal dokumenteres og I må meget gerne gøre brug af fodnoter i jeres opgaver.

Opgaveformulering

Projekter bliver som regel bedst, hvis man hele tiden er opmærksom på tre ting:

Ens tese, altså hvad man forventer at komme frem til. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at rent faktisk også kommer frem til det, man forventer. Det kan jo sagtens være, at man ender med at bevise det modsatte af, hvad man forventede. Derfor er det heller ikke meningen, at man stædigt skal holde fast i sin tese, men den kan hjælpe med at holde fokus i opgaven. Betragt den som formålet med opgaven.

Tesen skal forstås som en påstand, som kan bevises eller modbevises. Man kan også betragte det som en teori, man vil afprøve. Noget man ultimativt kan besvare med ”Ja, det er rigtigt” eller ”Nej, det er ikke rigtigt”.

Tesen er til gengæld ikke en hensigtserklæring om, hvad man gerne vil undersøge nærmere.

”Hvorfor Holocaust fandt sted” er ikke en påstand/tese/teori. ”Holocaust kunne lade sig gøre, fordi antisemitisme var udbredt i den tyske befolkning, ikke kun blandt topnazisterne” (som historikeren Daniel Goldhagen har påstået i den berømte bog Hitler’s willing executioners) er til gengæld en påstand.

Ens empiri, altså det man vil analysere. Det kan være (og er ofte i idéhistorie) tekster, men kan også være teknologier eller andre former for kilder. Når man skal skrive en eksamensopgave i historie, er det naturligvis afgørende, at man kan skaffe den empiri, man ønsker at undersøge. Det er jo helt banalt, men ikke desto mindre altafgørende, at man kan fremskaffe den. Hvis man efter en rimelig indsats (som dog helst skal række ud over googlesøgninger) ikke kan skaffe den, er det bedre at skifte spor.

Ens metode, altså hvorledes man har tænkt sig at undersøge empirien. Det kan (og vil ofte være) metoder, vi har gennemgået som en del af pensum, men kan i princippet være andre anerkendte metoder, eller en metode, du selv opstiller. Metode betyder blot måden, du vil undersøge din empiri på for at bevise (eller modbevise) din tese. Det vigtigste er, at du kan argumentere for, hvorfor netop den metode, du har valgt, er den mest egnede.

Undersøg hvilken tese, empiri og metode, du vil bruge i din eksamensopgave, og udfyld nedenstående skema. Det er ikke på nogen måde forpligtende endnu, men udfyld med de tanker, du gør dig lige nu.

Den funktionelle problemstilling

Et andet redskab, som kan hjælpe til at lave en skarp problemstilling, er den såkaldt funktionelle problemstilling, som er udarbejdet af Nina Bundgaard Trier.

Materialegrundlag

Hvilket materiale (empiri) skal anvendes til at besvare problemstillingen?

Metode og taksonomi

Hvordan skal der arbejdes med problemstillingen? Hvilke taksonomiske niveauer skal der arbejdes på, for at besvare problemstillingen?

Historiefaglighed

Er problemstillingen historiefaglig?

1. Lægger den op til at arbejde med historiefaglige begreber og teori?
2. Har problemstillingen som formål at undersøge noget om fortiden eller nutidens syn herpå?

Sproglig præcision

Er det, der spørges om rent faktisk det, der ønskes undersøgt? Er de metodiske termer korrekte? Kan problemstillingen rent faktisk besvares og er den tilstrækkeligt afgrænset?