Fra industrialiseringens begyndelse var løn og arbejdsforholdene meget ringe. Arbejdsmarkedet var fuldstændigt ureguleret og det betød, at enhver kunne ansætte og fyre medarbejdere på præcis de vilkår, de ville. Det betød, at mange måtte forsørge en familie for mindre, end en studerende i dag kan få i SU.
Den eneste mulige hindring var, om folk faktisk ville arbejde på de vilkår man tilbød og da der var rigtig mange arbejdere at tage af, kunne man som regel godt finde nogen, der ville. Ikke mindst fordi der ikke var noget sikkerhedsnet, som greb arbejdsløse. Hvis man ikke kunne få arbejde, var man helt enkelt ikke i stand til at forsørge sin familie.
Der var ingen ret til ferier, løn under sygdom, barselsorlov, maksimale arbejdstider, mindsteløn eller noget andet. Der var heller ingen regler, der for eksempel forbød børnearbejde. Der var heller ingen regler for sikkerhed eller beskyttelse mod arbejdsulykker eller nedslidning.
Med tiden fandt arbejderne ud af at organisere sig i fagforeninger og politisk. Man opdagede, at man havde en temmelig stor magt i sin mulighed for simpelthen at nægte at arbejde, altså strejke. Dermed ville produktionen gå i stå og fabriksejerne ville tabe penge.
Det blev begyndelsen på arbejderbevægelsen og flere store betydningsfulde ideologier, for eksempel socialisme og kommunisme, som man sagtens kunne behandle idéhistorisk. Vi vil dog især se almenhistorisk på det med fokus på udviklingen i Danmark.
Vi læser om arbejderbevægelsen til og med afsnittet Nye grupper organiserer sig i bogen hos Systime.
Slaget på fælleden
Det var ikke ualmindeligt, at arbejderkampen førte til voldelige sammenstød mellem fagforeninger og autoriteter rundt omkring i verden. I Danmark var der ikke mange af den type sammenstød, men den 5. maj 1872 skete det.
Arbejdere som var indkaldt til stormøde og demonstration af Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff (de tre – og særligt Louis Pio – regnes som Socialdemokratiets grundlæggere) kom i kamp med politiet på Nørre Fælled, som lå der, hvor Fælledparken ligger i dag. Dengang var København endnu ikke så stor, hvorfor det lå lidt udenfor byen.
Sammen med indkaldelsen udsendtes Louis Pios tekst Målet er fuldt, som kan læses her.
Anledningen var, at nogle murere havde strejket for at nedsætte de daglige arbejdstimer fra 11 til 10. Strejkekassen var ved at være tom og murerne var tæt på at måtte opgive deres kamp.
Politidirektøren Vilhelm Crone ønskede at forbyde demonstrationen, selvom dette faktisk var i strid med grundloven. Han fik lov af justitsminister A.F. Krieger, som har beskrevet forløbet i sin dagbog, som kan læses her. Heraf fremgår det også, at Louis Pio og de øvrige anholdes.
Selvom mødet blev forbudt, stimlede tusindvis af arbejdere sammen. Da politiet forsøgte at sprede forsamlingen, kom det til vold og stenkast. Forløbet er beskrevet i politiinspektør Clausens rapport, som kan læses her. Der var en del, der blev sårede, både blandt demonstranter og politi, men ingen mistede livet.
Begivenhederne blev dagen efter beskrevet i Berlingske Tidende i en artikel, som kan læses i uddrag her. Nogle dage senere skrev avisen Socialisten også om begivenhederne. Det kan læses her.
Alle ovenstående kilder er hentet fra Arbejdermuséet. Der er flere kilder fra begivenhederne under dette link.
Øvelser
1: Brug kilderne til at beskrive forløbet omkring slaget på fælleden i flere detaljer. Kom for eksempel ind på følgende:
- Hvad skete der?
- Hvem var parter i slaget?
- Hvorfor handlede de forskellige parter, som de gjorde?
- Hvordan betragtede parterne hinanden?
2: Besvar spørgsmålet “…og hvad så?” Tænk forløbet som en case, du bruger til at besvare nogle mere overordnede spørgsmål om industrialiseringen, arbejderbevægelsen og arbejdskampen. Hvilke spørgsmål kan slaget hjælpe med at besvare? Hvordan bidrager slaget med svar til de spørgsmål?