Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 var Europa meget anderledes end i dag, både geografisk og politisk. Det var præget af fem stormagter.

• Storbritannien, der – ligesom i dag – var et konstitueret monarki og som geografisk ikke har ændret sig så meget, hvis man ser bort fra kolonierne. I 1914 var Australien, Canada, Indien, store dele af Afrika, mellemøsten, Asien og Caribien en del af det britiske imperium.
• Frankrig, der – ligesom i dag – var en republik og som heller ikke har ændret sig så meget geografisk, hvis man ser bort fra deres kolonier. Det franske imperium omfattede store dele af Afrika (især den nordvestlige del), det vi i dag kender som Vietnam samt en række mindre besiddelser især i Caribien og Asien.
• Tyskland, der var et kejserrige og en relativt ny stat. Tyskland blev dannet i 1871 af en hel masse tyske småstater og var større end i dag. Det strakte sig for eksempel langt ind i det, der i dag er Polen og også langt op i det, der i dag er Danmark. Tyskland var rigt, højt uddannet og godt teknologisk udviklet.
• Østrig-Ungarn, som også var et kejserrige. Udover Østrig og Ungarn bestod det af det, som i dag er Tjekkiet, Slovakiet, dele af Ukraine, Polen, Rumænien, Slovenien, Kroatien og Serbien og en lille del af Italien.
• Rusland, som var ledet af en zar og på den måde også en form for kejserrige. Selvom Rusland stadig er et stort land, var det langt større den gang. Stort set alt, der var øst for Tyskland og Østrig-Ungarn var russisk.

Stormagterne var allierede med hinanden og med andre lande.

England, Frankrig og Rusland var allieret med hinanden og blev kendt som Entente-magterne. Rusland var samtidig allieret med Serbien.

Østrig-Ungarn og Tyskland var allierede med hinanden og med Italien. De blev kendt som centralmagterne. Derudover var alle parter allierede med andre, mindre lande på kryds og tværs.

Den teknologiske udvikling

I 1914 var der gået usædvanligt lang tid med relativ fred. Der havde ikke været store krige siden Napoleonskrigene 100 år tidligere.

Alligevel brugte stormagterne rigtig mange penge på militær. Det skyldtes, at den teknologiske udvikling var begyndt at gå stærkt, hvilket igen betød, at militært isenkram lynhurtigt blev forældet.

Man var vant til, at et krigsskib kunne bruges i mange årtier, når det først var bygget. Nu måtte det pludselig kasseres eller som minimum opgraderes efter få år. Der var simpelthen gang i et våbenkapløb.

Derfor foreslog den russiske Zar Nikolaj den 2., at man lavede en aftale om at holde op med at udvikle nye våben. Hvis ingen fik nye våben, ville alle jo kunne blive ved med at bruge deres gamle. Forslaget blev diskuteret på Haag-konventionen i 1899 og igen i 1907, men man blev ikke enige. Ikke mindst fordi Tyskland, hvor udviklingen gik ekstra stærkt, strittede imod.

Våbenteknologi i 1. verdenskrig

1. verdenskrig var den første store krig mellem flere stormagter i Europa siden Napoleonskrigene 100 år tidligere. Derfor var det første gang i 100 år, at våbenteknologien for alvor skulle stå sin prøve.

Industrialiseringen havde betydet, at våbenteknologien havde udviklet sig hurtigere end nogensinde før, hvilket fik stor betydning for krigen. Herunder er nogle eksempler, som skal illustrere dette.

Geværer

I Napoleonskrigene brugte man først og fremmest forladegeværer som det, der demonstreres i videoen her. Her nævnes det også, at en godt trænet soldat kunne skyde hvert 20 sekund med forladegevær. Bagladegeværer var opfundet, men var ikke gode nok til at blive brugt i krig.

I 1. verdenskrig var maskingeværet opfundet. Det havde været i brug, men ikke for alvor i krige, hvor begge parter havde dem. Det havde først og fremmest været brugt mod dårligt rustede oprørere i kolonierne.

Artilleri

I napoleonskrigene kunne kanonerne skyde 12 pound (altså omkring 5 kg) projektiler omkring 1,5 km.

Kanoner, som tyskerne havde i begyndelsen af krigen kunne skyde med 2.000 pund(over et ton) granater, som – i modsætning til Napoleons kanonkugler – eksploderede, når de ramte. Senere i krigen brugte de Paris-kanonen, som blev brugt til at bombe Paris. Den kunne skyde 130 km. ‘

Skibe

Sejlskibe af tre med kanondæk, som kunne give bredsider havde udviklet sig til motoriserede stålskibe med drejelige og meget kraftige kanoner. Vi var gået fra noget, som ligner et klassisk sørøverskib til noget, som ligner et moderne krigsskib. Herunder ses et slagskib i den britiske dreadnought-klasse.

Krigens udløser

I 1914 var der en anspændt situation i Europa. Det var komplicerede forhold, men en af årsagerne var, at det nye storrige, Tyskland, følte sig presset fra de to store naboer Rusland og Frankrig, som var allieret med hinanden. Samtidig var de andre stormagter nervøse over Tyskland. Den nye stormagt, der pludselig var dumpet ned mellem dem og som følte de, at de havde krav på at udvide sig, ligesom England og Frankrig havde gjort med deres kolonier.

Den 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand skudt og dræbt i Sarajevo i det, der i dag er Bosnien. Det var den serbiske nationalist og medlem af terrororganisationen Den Sorte Hånd Gavrilo Princip, der skød ham.

Østrig-Ungarn stillede efterfølgende en lang række krav til Serbien. Kravene var i realiteten umulige at efterkomme, og da serberne nægtede erklærede Østrig-Ungarn dem krig.

Problemet var bare, at Serbien var allieret med Rusland, så Rusland erklærede Østrig-Ungarn krig som en reaktion. Østrig-Ungarn var allieret med Tyskland, som nu måtte erklære Rusland krig. Og Rusland var allieret med Frankrig og England, som derfor kom i krig med Tyskland og Østrig-Ungarn.

De mange alliancer betød altså, at en masse lande pludselig var i krig over noget, som egentlig var en sag mellem Serbien og Østrig-Ungarn. Det gik ikke helt så automatisk, som man kan få indtryk af. Der var store diplomatiske bestræbelser for at undgå krig, men de faldt alle til jorden.

Begejstring

I begyndelsen var der stor begejstring i befolkningen og blandt soldaterne over at skulle i krig. Det kan være svært at forstå i dag, men der er nok især to ting, der er vigtige at huske på.

1: Folk havde ikke udsigt til den helt store selvrealisering dengang. Var man født som arbejder eller bonde var det mest sandsynlige, at man altid ville være arbejder eller bonde. Krig blev set som det store eventyr og muligheden for at blive en helt. Selv hvis man skulle gå hen og dø, ville man stadig dø som en helt, og ikke bare som en arbejder eller bonde.

2: Ingen havde gjort sig forestillinger om, hvor længe krigen ville vare og hvor grufuld den ville blive. Man forestillede sig, at krigen ville være ovre på få måneder og sagde til hinanden, at man ville være hjemme til jul. Nogle soldater udtrykte endda bekymring over, om der ville være mere krig tilbage til dem, når de nåede frem til frontlinjen, eller om det allerede ville være overstået.

Rådvildhed og ændret strategi

Som det fremgår af klippet ovenfor havde den nye teknologi ændret måden at føre krig på.

Maskingeværet og det forbedrede artilleri betød, at det næsten var umuligt at have succes med et angreb. Det krævede, at man løb frem mod fjenden, som bare kunne ligge i dækning med et maskingevær og kanoner og skyde alt, hvad der bevægede sig.

Måden, man havde ført krig på i hundreder – hvis ikke tusinder – af år var pludselig forældet. Svaret blev, at begge parter gik i forsvarsstilling. De lavede skyttegrave, hvor de lå og ventede på at fjenden skulle komme, så de kunne skyde på dem.

Indimellem lavede de angreb på den anden parts skyttegrave med enorme tab til følge. For at sætte det i perspektiv: Napoleon pralede med, at han havde så stor en hær, at han kunne klare at miste 30.000 mand om måneden, altså 1.000 mand om dagen. Den 22. august 1914 mistede Frankrig 27.000 mand på en enkelt dag.

Der var heller ikke meget eventyr over det. Når der dør 27.000 mand på en enkelt dag, kan de ikke alle sammen dø som helte. Det hele blev meningsløst for soldaterne.

Dertil kom, at forholdene i skyttegravene blev mere elendige, end man kan forestille sig. De blev fyldt med sygdom, rotter, døde soldater og mudder. Soldater, der blev såret på slagmarken mellem skyttegravene fik lov at blive liggende og dø. Døde soldater fik lov at blive liggende i uger og måneder. Det var simpelthen for farligt at hente dem.

Huse og træer blev smadret af kanoner. Slagmarken var fyldt med kratere efter bombenedslag. De blev fyldt med vand og døde soldater, ofte skudt helt til ukendelighed. Vand og jord var giftigt som konsekvens af, at soldaterne brugte giftgas mod hinanden.

I alt døde omkring 10 millioner soldater på slagmarken og 20 millioner blev såret.

Arbejdsspørgsmål

Udpeg de 3-5 vigtigste årsager til 1. verdenskrigs udbrud

Begrund hvorfor netop disse årsager spillede en vigtig rolle.

—

Udpeg de 3-5 vigtigste konsekvenser af 1. verdenskrig.

Diskutér hvad de kom til at betyde for verden i årtierne efter og hvad de betyder i dag.