Eksempler på debatindlæg

Her følger nogle uddrag fra nogle vellykkede debatindlæg.

Nogle af jer nøjes med at skrive jeres egen holdning uden at perspektivere til idéhistorien. En større del af jer ender med at analysere i stedet for diskutere. Mange fortæller hvad deres holdning er, og analyserer sig frem til, at den nok er pligtetisk, nytteetisk eller noget tredje. Det er jo i sig selv fint, men det er ikke øvelsen her. Det er i stedet at bruge det, I har læst til at underbygge jeres egen argumentation.

Filosoffen, Jeremy Bentham sagde ”spørgsmålet er ikke, ’kan de ræsonnere?’ eller ’kan de tale?’ men ’kan de lide?” og det kan dyr på lige fod med mennesker. Hvis dyr kan føle smerte er de, i en hvis grad, klar over egen eksistens, ligesom os mennesker. Derfor synes jeg ikke vi kan behandle dyr på en måde, som ikke er okay at behandle mennesker på.

En gris har egentlig ikke brug for at sitte, hvorimod hunde er blevet opdrættet til at adlyde menneskelige ejer. Slagtergrisen har aldrig haft brug for at kunne adlyde mennesker, den skulle bare være stor og fed. Derfor giver det da ikke mening at kalde den dum, fordi den ikke kan gå på line eller spille fodbold. Som Frans de Waal mener, kan man ikke bedømme et dyrs intellekt ud fra menneskelige evner. Vi måler os op af dyr men på vores præmisser, ingen vil nogensinde sammenligne deres egen lugtesans mod en trænet hunds.

Vi har jaget gennem årtusinder. Men gør vi stadig det? Den almene dansker kan udtrykkeligt svare nej; det gør vi ikke. Vi samler kød op fra køledisken, og tænker ikke videre over det. Heri ligger problemet: vi har fjernet os selv fra produktionen. Vi fortaber os i et antropocentrisk synspunkt, og glemmer, at det ikke bare er naturligt at spise kød længere, at det i dag er et valg, man tager. Er man carnist? Og på hvilke præmisser?

Perspektiver på forløbet

Kødproduktion er et af mange etiske dilemmaer. Som de fleste andre etiske dilemmaer, kan det ikke bare sættes ind i en formel, som man kan med et tænkt eksempel som togvognsproblemet. Som regel er der en masse forudsætninger, som man er nødt til at tage stilling til først.

I kødproduktion kan det for eksempel være, hvilken stilling dyr har i forhold til mennesker. Er de, som Descartes ville sige, automata, som vi kan bruge som maskiner, eller er de, som Frans de Waal ville sige, fuldgyldige væsner, som har ligeså meget ret til deres udlægning af verden, som vi har til vores.

I Danmark har vi etisk råd, som tager stilling til en række forskellige etiske dilemmaer. Her kan man se en oversigt over de temaer, som de arbejder med.

Almenhistorisk vinkel på kødproduktion

En af de mest oplagte cases til en almenhistorisk vinkel på kødproduktion er industrialiseringen af kødproduktionen, hvor man gik fra husdyr til produktionsdyr. Man gik altså fra at have et par grise og nogle høns gående omme bag gården eller husmandsstedet og slagte dem efter behov til en situation, hvor der dagligt slagtes 85.000 danske svin, hvor de går i stalde i titusindevis sammen og hvor størstedelen af landbrugsarealerne bruges til at producere mad til produktionsdyrene.

Det peger i øvrigt tilbage til idéhistorien. Man ville kunne lave mange interessante undersøgelser af, hvad det har betydet for vores opfattelse af kød og mad generelt.

Teknologihistorisk vinkel på kødproduktion

Vi skal dykke lidt længere ned i den teknologihistoriske vinkel på kødproduktion og bruge det som anledning til at få introduceret ANT (Aktør-Netværk-Teori).

Som en øvelse, skal I gå ud i grupper á 3-4 og undersøge den industrialiserede kødproduktion.

Husk de tre arbejdsspørgsmål:

• Hvilke aktanter indgår i det, vi ønsker at undersøge? Altså hvad gør en forskel i forhold til, hvad der ellers var sket.
• Hvordan giver det mening at afgrænse disse aktanter? Er der noget, som skal i en sort boks, som altså kan undersøges som et samlet netværk i stedet for enkelte aktanter. Det kunne for eksempel være en bil frem for et netværk af bremser, motor, rat, sæder, karrosseri og så videre.
• Hvilke relationer er der mellem hvilke aktanter? Hvordan påvirker de hinanden? Hvilken forskel gør de?