To amerikanske politiske programmer fik afgørende indflydelse på den kolde krigs begyndelse: Truman-doktrinen og Marshall-planen.
Truman-doktrinen – opkaldt efter den amerikanske præsident Harry S. Truman, som igangsatte den med en tale til kongressen i marts 1947 – gik ud på, at USA aktivt ville støtte antikommunistiske kræfter rundt omkring i verden. Kommunisme hvor som helst i verden blev betragtet som en potentiel trussel mod USAs sikkerhed, og derfor ville USA aktivt hjælpe med at bekæmpe det.
Det andet politiske program, Marshall-planen, var økonomisk støtte til USAs allierede i Europa, altså i praksis de vesteuropæiske lande. Det blev iværksat året efter. Alle Europas lande kunne modtage det, men de østeuropæiske afslog under pres fra Sovjetunionen.
Marshall-planen hed egentlig European Recovery Program, men blev i daglig tale opkaldt efter den daværende amerikanske udenrigsminister George C. Marshall, som stod bag planen.
I alt blev der givet for omkring 13 milliarder amerikanske dollars (hvilket cirka kan tidobles, hvis der omregnes til nutidsværdi). Danmark modtog 305 millioner dollars.
Vi ser en dokumentarfilm om Marshallplanen.
Herefter går vi ud i grupper og laver en kildeøvelse.
- Hvad er hovedbudskabet i Dette uddrag fra George Marshalls tale, hvor han introducerer planen?
- Hvilken side repræsenterer George Marshall? Hvis perspektiv ser han tingene fra?
- Hvad er hovedbudskabet i dette uddrag fra sovjetiske udenrigsminister Andrei Vyshinskys reaktion i en tale ved FNs generalforsamling i 1947?
- Hvilken side repræsenterer Andrei Vyshinsky? Hvis perspektiv ser han tingene fra?
- Hvad er hovedbudskaberne i Aksel Larsens udtalelser om Marshall-planen her?
- Hvilken side repræsenterer Aksel Larsen? Hvis perspektiv ser han tingene fra?
- Hvad er hovedbudskabet i billedet af den hollandske kunstner Reyn Dirksen fra 1950?
- Hvordan adskiller de forskellige synspunkter sig fra hinanden? Hvilke motiver kan have drevet de forskellige holdninger?
Kilde 1: Uddrag fra George Marshalls tale, hvor han introducerer planen
Kilde 3: Aksel Larsens udtalelser om Marshall-planen her
Aksel Larsen var valgt for Danmarks Kommunistiske Parti, som han i øvrigt senere brød med for i stedet at stifte sit eget parti Socialistisk Folkeparti (SF).
Kilde 4: Billede af den hollandske kunstner Reyn Dirksen. Billedet vandt en konkurrence i 1950 om at lave en plakat, som skulle vise Europas genoprejsning efter 2. verdenskrig i regi af Marshall-planen.
Opgave: Stil et spørgsmål til kilderne og besvar herefter spørgsmålet selv. Gør eventuelt brug af den funktionelle problemstilling.