Verdenskrigen bragte mange store forandringer med sig, som kom til at strække sig langt ind i fremtiden. Den første skete allerede inden krigens afslutning. I 1917 fik folk i Rusland nok. Lang tids utilfredshed og ulmende oprør mod Zardømmet kulminerede.
Efter en fødevarekrise i St. Petersborg – som dengang hed Petrograd og var hovedstad i Rusland – opstod der generalstrejke, orkestreret af bolsjevikkerne (kommunisterne). Dele af militæret sluttede sig til, at det endte med, at Zaren Nikolaj den 2. måtte abdicere den 2. marts.
Bolsjevikkerne organiserede sig i råd – såkaldte sovjetter – og modarbejdede den provisoriske regering, der var blevet nedsat efter zarens abdicering.
Den 25. oktober (ifølge den julianske kalender, som dengang benyttedes i Rusland, svarende til den 7. november ifølge den gregorianske kalender) holdt bolsjevikkerne en såkaldt Sovjetkongres og natten til den 26. oktober 1917 stormede de bygningerne, hvor den provisoriske regering befandt sig og afsatte den.
Umiddelbart derefter blev magtovertagelsen legaliseret af Sovjetkongressen, som også trak Rusland ud af krigen, afskaffede privatejendomsret og indsatte en ny regering. Regeringens nye formand blev Vladimir Ilyich Ulyanov, bedre kendt som Vladimir Lenin.
Dermed var Rusland ude af krigen og grundstenen lagt til den Sovjetunion, som blev grundlagt i 1922 og kom til at spille en hovedrolle i både 2. verdenskrig og den kolde krig.
En detaljeret tidslinje over begivenheder i den russiske revolution kan læses her.
USAs indtræden og de 14 punkter
Med Ruslands udtræden af krigen mistede Ententemagterne en allieret. Men inden da havde de fået en ny. USA var nemlig trådt ind i krigen på England og Frankrigs side i april 1917.
Tyskland havde forsøgt at få Mexico til at gå i krig med USA, som allerede inden sin indtræden i krigen støttede de allierede økonomisk.
Samtidig havde de erklæret uindskrænket ubådskrig, hvilket betød, at de ikke kun gik efter militære mål til søs, men også sænkede fragtskibe med forsyninger til de allierede, herunder amerikanske fragtskibe.
I januar 1918 kom den amerikanske præsident Woodrow Wilson med sit bud på nogle principper for fred. De blev oplistet i 14 punkter, som kan læses her.
USA var ikke den supermagt, de er i dag, og deres indtræden var ikke nødvendigvis det helt store vendepunkt. Men Tysklands allierede var slidt op, og i efteråret 1918 måtte Tyskland også give fortabt efter en fejlslagen offensiv.
Versaillestraktaten
Da Tyskland måtte give op, håbede de at kunne forhandle en fredsaftale med udgangspunkt i Woodrow Wilsons 14 punkter. Men sådan kom det ikke til at gå. England og især Frankrig ønskede det, som er blevet kaldt en ‘hævnfred’.
Tyskland blev ikke inviteret med til forhandlingerne og endte med at måtte påtage sig hele skylden for krigen, betale enorme erstatninger, som reelt ruinerede landet, afstå store landområder, blandt andet Sønderjylland til Danmark, de facto afskaffe sit militær og finde sig i store ydmygelser.
Aftalen fik navn efter slottet Versailles, hvor den blev forhandlet og er således kendt som Versaillestraktaten eller Versaillesfreden. Selvom aftalen var hård, havde mange i Frankrig faktisk gerne set en endnu hårdere aftale. Den franske leder af de allierede Ferdinand Foch var en af dem. Han betragtede traktaten som et forræderi og kaldte det profetisk for en 20 års våbenhvile, fordi han forudså, at Tyskland ville blive stærke igen.
Traktaten blev ikke underskrevet af den tyske kejser. Han blev afsat i november 1918 få dage før Tyskland overgav sig og våbenhvilen trådte i kraft. I stedet måtte hans efterfølgere, den demokratiske Weimarrepublik, som på det tidspunkt var ved at blive konstitueret, tage ansvaret for aftalen.
- Hvilke eksempler nævner teksten på, at Versaillestraktaten adskilte sig fra Wilsons 14 punkter. Er der andet, der fremgår implicit?
- Hvordan harmonerede traktaten med Tysklands forventninger til sin egen rolle i verden?
- Hvad mente John Maynard Keynes med, at ”…mennesker ikke altid vil dø roligt”?
- Hvad betød Versaillestraktaten for Weimarrepublikkens mulighed for at vokse sig stærk?