Industrialiseringen kaldes også den industrielle revolution. For at sætte det lidt i perspektiv, regnes den for den væsentligste revolution siden landbrugsrevolutionen (eller den agrare revolution), som blev begyndelsen på bondestenalderen for cirka 12.000 år siden.
Perspektiv: Landbrugsrevolutionen
Undersøg landbrugsrevolutionen (også kaldet den agrare revolution). Kom blandt andet ind på følgende:
- Hvordan skaffede man mad før landbrugsrevolutionen, og hvordan skaffede man mad efter?
- Hvordan var mennesker bosat før og efter landbrugsrevolutionen?
- Hvordan var arbejdet organiseret før og efter landbrugsrevolutionen?
- Hvor lang tid tog landbrugsrevolutionen?
- Landbrugsrevolutionen ændrede måden vi skaffede føde på, måden vi bosatte os og måden vi organiserede arbejdet. Hvad ændrede den ellers? Hvor mange eksempler kan I finde?
Det præindustrielle
For at forstå forandringerne, som industrialiseringen medførte, må vi begynde med at få et billede af, hvordan det førindustrielle samfund så ud. Hvis vi maler med den MEGET brede pensel, kan vi tage udgangspunkt i Jeppe Aakjærs digt/sang Spurven sidder stum bag kvist. Den er skrevet i 1915, hvor Aakjær mindes sin barndom lige på kanten af industrialiseringen.
1. Spurven sidder stum bag kvist,
såmænd om ej det fyger!
Kålgårdspilen piber trist
for nordenblæstens byger.
Lul – lul! rokken går
støt i moders stue,
og jo mere vinden slår,
des mer får arnen lue.
2. Far har røgtet kvæget ind,
med halmen tættet karmen.
gnedet grisens blanke skind,
at den må holde varmen.
Lul – lul! rokken går!
Far mod stuen stiler,
mor en bugt på tråden slår,
ser op på far og smiler.
3. Mor kan næppe se sit spind
og næppe tråden mage;
hej, da bæres lyset ind
og stilles i sin stage.
Lul – lul! rokken går,
tenens rappe vinge
over fyrrebjælken sår
en skok af skyggeringe.
4. Far ta’r ned så tung en bog,
med Gud han hvisker sammen,
famler lidt ved spændets krog
og lukker med et: Amen!
Lul – lul! rokken går,
ensomheden synger,
mulmet tæt om taget står,
og sneen går i dynger.
5. Her ved moders gamle rok
hun lærte mig at stave,
synge om “den hvide flok”
og “al hans nådegave”
Lul – lul! rokken står!
Men dens nyn og sange
vemodsfuldt mod hjertet går,
når kvældene bli’r lange.
Ordforklaringer på nogle af ordene og udtrykkene kan findes sammen med teksten her.
Diskussionsspørgsmål: Hvilken dagligdag beskriver teksten? Hvad foretager familien sig? Hvorfor tror du, at de gør det, de gør?
Skal man sige en sammenfattende ting om det førindustrielle samfund, så er det, at næsten alting – med for eksempel møller som en oplagt undtagelse – foregik ved muskelkraft. Enten ved hjælp af manuelt arbejde, eller ved hjælp af husdyr.
Det betød, at ting var temmelig kostbare. Produktionen af et simpelt par støvler krævede masser af arbejde, som man enten selv skulle lægge eller betale en skomager temmelig mange penge for at lave. Derfor skulle de helst holde i mange år. Det samme gjaldt tøj, potter og pander, møbler og alle de andre ting, som vi måske tager for givet i dag.
Landbruget skulle også håndteres ved muskelkraft. Det krævede temmelig meget arbejdskraft, og de fleste gårde havde både karle og piger for at klare arbejdet. Samtidig var landbrugene langt mindre end i dag, så der var langt flere af dem.
Dertil kom, at det var langt vanskeligere at transportere sig selv, end det er i dag. Bare transporten til og fra nabolandsbyen eller den nærmeste større by, kunne være langsommelig og foregik som regel til fods eller med hestevogn.
Derfor foregik der langt mere i nærområderne. Det var almindeligt, at små landsbyer havde deres egen skole, deres egen butik, mindre håndværkerværksteder, måske en lille bank og selvfølgelig en kirke. Det gav endnu flere beboere i landsbyen og endnu mere liv. I mange landsbyer kan man stadig se resterne af det liv i form af skolestuer, butikslokaler og værksteder, der som regel er lavet om til beboelse.
Til gengæld boede der ikke ret mange inde i byerne. I år 1800 boede der for eksempel omkring 100.000 mennesker i København. Det vendte industrialiseringen op og ned på.