Nazisterne var antisemitiske i deres grundvold. Som vi har set, fyldte antisemitismen allerede meget i det 25 punkter lange program, de lavede i 1920 og på deres valgplakater ved valgene i 1920’erne.

Det blev – som vi også har været inde på allerede – yderligere formaliseret i Nürnberglovene fra 1935. Her blev der introduceret en klassifikation af forskellige grader af jøder på baggrund af forældre, bedsteforældre og så videre, fratog lovene jøder en lang række grundlæggende rettigheder. Blandt meget andet måtte de ikke længere gifte sig med ikke-jødiske tyskere.

Krystalnatten

Den 9. november 1938 blev den tyske diplomat Ernst vom Rath myrdet i Paris. Morderen var den 17-årige Herschel Grynszpan, som var vred over den behandling, hans jødiske familie fik i Tyskland.

Nazisterne havde ventet på sådan en lejlighed og udnyttede mordet til det yderste. De piskede en rasende stemning op og krævede hævn over jøder i Tyskland. Samme nat gik nazistiske stormtropper og civile sympatisører ud i gaderne over hele Tyskland og angreb jødiske personer, butikker og synagoger.

Mindst 91 jøder mistede livet, 7.000 butikker blev smadret og plyndret og 267 synagoger blev ødelagt. Natten fik navnet krystalnatten, fordi de mange smadrede glasruder i butikker mindede om krystaller.

30.000 jødiske mænd blev anholdt og ført til koncentrationslejre. Nazisterne var begyndt at bygge koncentrationslejre kort efter deres magtovertagelse. I første omgang var de tiltænkt politiske fjender samt ‘uønskede’ som jøder, homoseksuelle, romaer og andre ‘afvigere’, som kunne holdes fanget i lejrene uden rettergang.

Shoah med kugler og shoah med gas

Holocaust opdeles nogle gange i to: Shoah (som er det jødiske ord for holocaust) med kugler og shoah med gas.

I begyndelsen skete masseudryddelsen af jøder med skydevåben. Efterhånden som nazisterne kom frem i Østeuropa og Sovjetunionen blev jøder arresteret, samlet, skudt og smidt i massegrave. Mordene blev udført af indsatsgrupper eller af SS.

Det viste sig dog at være en stor og traumatiserende belastning for mange af de soldater, der udførte mordene og som blev direkte konfronteret med deres ofres død. Desuden var det logistisk besværligt og vanskeligt at udføre uden at vække opsigt.

Derfor begyndte nazisterne i begyndelsen af 1940’erne at eksperimentere med andre metoder til at myrde jøder og andre uønskede. Man lavede blandt andet gasbiler. Det var lastbiler, hvor man førte udstødningsgassen ind i lastrummet. Når man smed de arresterede ind i lastrummet, blev de kvalt af udstødningsgassen.

I 1941 gik man over til at bruge Zyklon B-gift. Det var en insektgift, som var udviklet i 1921. Samtidig gik man over til at udrydde mennesker i særlige koncentrationslejre, som var beregnet til udryddelse. Ved krigens slutning var der seks komplekser af udryddelseslejre, som hver havde underlejre: Chełmno, Belzec, Sobibor, Treblinka, Majdanek og – mest berømt og størst – Auschwitz-Birkenau. Alene i Auschwitz blev der myrdet mere end én million mennesker.

Jøder fra hele Europa blev fragtet til lejrene med tog og udryddet systematisk. I alt døde cirka seks millioner jøder i holocaust. Langt flere blev holdt fanget under nazisternes regime og sendt til arbejdslejre og holdt som slaver. Nogle blev også udsat for medicinske forsøg.

Den dag i dag er der ikke enighed om, hvordan idéen om holocaust – eller den endelige løsning på jødespørgsmålet, som nazisterne selv kaldte det – udviklede sig hos nazisterne. Var det en plan fra begyndelsen, eller en løbende radikalisering, som begyndte med antisemitisme og diskrimination og endte i systematisk, industrialiseret massemord.