Under industrialiseringen var der to mekanismer, som førte til, at folk flyttede fra landet mod byen.
Maskinerne overtog meget af det manuelle arbejde på landet, hvilket betød at mange landarbejdere mistede deres arbejde og indtægtsgrundlag. Til gengæld betød de mange nye fabrikker i byerne, at der var masser af arbejde at få der. Det fik folk til at søge fra land til by.
Der var tale om en enorm folkevandring. Manchester – som blev en stor by for tekstilindustri – voksede på 100 år fra 1750 til 1850 fra 1.700 til 400.000 indbyggere. I Tyskland gik Berlin fra 200.000 1820 til 4 millioner i 1925. Herhjemme femdoblede København sit indbyggertal fra 100.000 i 1800 til 500.000 i 1900.
Det gik ikke problemfrit. Hverken samfundet eller infrastrukturen var gearet til det. Der var ingen love, som forhindrede fabrikkerne i at forurene eller fabriksejerne i at udnytte arbejderne med børnearbejde og (med nutidens øjne) åbenlyst urimelige løn og arbejdsvilkår.
Der var heller ikke nok boliger til de mange tilflyttere og utilstrækkelige kloakeringssystemer betød. at der hurtigt blev spredt sygdomme. Se klippet herunder for at få et indtryk af forholdene i Manchester.
Læs Byerne og boligerne, Årsagen til migrationen – push eller pull og Boligforholdene i byen i bogen Industrialiseringen hos Systime eller på udleveret kopi.
Teksten skal bruges til at besvare spørgsmålene herunder.
- Hvad forstår man ved pushfaktorer og hvilke pushfaktorer var der i forhold til industrialiseringen?
- Hvad forstår man ved pullfaktorer, og hvilke pullfaktorer var der i forhold til industrialiseringen?
- Hvordan var boligforholdene i byerne, og hvorfor var de på den måde?
Vi læser artiklen HISTORISK: Fra fugt og stank til lys og luft i Brumleby i Ugeskrift for Læger.
Arbejdsspørgsmål til teksten:
- Hvorfor tror du, at man var så længe om at handle på lægernes anbefalinger om forbedrede boligforhold? Giver teksten nogen idéer om det?
- Hvilken viden (eller forestillinger) kom lægernes anbefalinger på baggrund af?
- Beskriv boligforholdene i Klerkegade og det nye og “moderne” Brumleby, som nævnes i teksten og sammenlign eventuelt med i dag. Hvor mange kvadratmeter har du selv at bo på?
Kildeopgave
Nedenstående billeder er taget i Adelgade i København lige omkring år 1900. Tag gerne udgangspunkt i ét af billederne og diskutér følgende.
- Beskriv hvad der er på billedet. Sæt gerne mange tillægsord på. Er det stort, småt, lyst, mørkt osv.
- Hvilket indtryk giver det dig af boligforholdene i København omkring år 1900? Sammenhold gerne med dagens tekster og de øvrige billeder.
- Stil (mindst) ét historiefagligt spørgsmål, som billederne kan hjælpe med at besvare.