Disponér rapporten meningsfuldt for læseren

Vær bevidst om, hvordan rapporten disponeres inden I begynder at skrive den. Tag stilling til, hvilke afsnit der skal med i rapporten, hvor lange de (cirka) skal være i forhold til hinanden og i hvilken rækkefølge, de skal komme.

Hvad der skal indgå i rapporten afhænger af, hvilket stof du har brugt i udviklingen af dit produkt. Det afhænger altså af, hvad du selv har valgt ifm din opgave. Du har forhåbentlig brugt en masse af den teori og metode, som vi har talt om i forløbet og også trukket på noget af den faglige viden og indsigt, du har fra tidligere forløb.

Din disposition bør tage udgangspunkt i, hvad der giver mening for læseren af din rapport, ikke den rækkefølge, du tilfældigvis selv har gjort tingene i. Det er en rapport, ikke en logbog. Opbyg så vidt muligt rapporten tematisk, så du for eksempel behandler alt, der har med målgruppen at gøre i ét hovedafsnit, alt det her med designteori at gøre i et andet og alt det her med test at gøre i et tredje, uanset hvilken rækkefølge, du har lavet det i.

Brug gerne underoverskrifter til at inddele hvert afsnit i mindre dele. For eksempel kan en overskrift, som hedder design teori have en underoverskrift, der hedder farver, en der hedder skrifttyper, en der hedder balance osv.

Brug Blooms taksonomi

Tænk i Blooms taksonomiske niveauer, når du skriver rapporten. Du bør skrive så lidt som muligt på de laveste, og så vidt muligt komme højt op. Det kan måske være en lidt abstrakt omgang, så herunder følger nogle eksempler på de forskellige niveauer, både hvad angår teori og metode.

Undgå at skrive metatekst om, at nu er du på anvendelsesniveauet og nu er du på synteniveauet. Brud det som en intern rettesnor, men lad det ikke fremgå eksplicit af teksten.

Det er heller ikke tænkt som en disposition. Du behøver ikke begynde med det laveste niveau og så bevæge dig opad i løbet af opgaven. Der behøver heller ikke være et vurderingsafsnit. Du må gerne vurdere undervejs.

Viden

Her viser man bare, at man kender teorierne og metoderne. Det her for eksempel at nævne Jakob Nielsens heuristikker eller koncepttest.

Man behøver ikke formidle viden, med mindre det er en forudsætning for at formidle nogle af de andre. For eksempel er man jo nødt til at nævne Jakob Nielsens heuristikker, hvis man har tænkt sig at bruge dem.

Forståelse

Her viser man, at man ikke bare kender begreberne, men også forstår dem og kan forklare dem. Igen er der ingen grund til at gøre det i en rapport med mindre det fører andre steder hen (eller du bliver bedt om det i opgavebeskrivelsen i form af en redegørelse). Man må gerne antage, at den som læser rapporten kender teorien og metoderne.

Anvendelse

Dette niveau er meget vigtigt i et praktisk fag som Kommunikation/IT og bør fylde rigtig meget i rapporten. Her viser man, at man ikke bare kender og forstår teorien og metoden, men at man også er i stand til at udvælge og anvende den til at løse opgaven.

Her viser man for eksempel, hvordan man helt konkret i sin opgave har sørget for at leve op til Jakob Nielsens heuristikker. Eller man forklarer, hvordan man helt konkret har brugt den feedback, man har fået fra sin test.

Det er vigtigt, at man på dette niveau forholder sig reflekteret til den teori og metode, man har anvendt. Det er altså for eksempel ikke nok at skrive, hvordan man har udført en test. Det hører faktisk snarere til på videns-niveauet, som er det laveste. Læg i stedet vægten på, hvorfor du har valgt denne test, hvilke resultater den gav og hvordan du har analyseret og brugt resultaterne til at forbedre dit produkt.

Det er på dette niveau, at vi først støder på det, som bør være grundlaget for alle Kom/IT-rapporter, eksamensprojekter og eksaminer: Forholdet mellem den teoretiske viden og det praktisk udførte.

Analyse

I en konkret Kommunikation/IT-rapport vil anvendelse og analyse nemt flyde lidt sammen. Når man anvender en testmetode indebærer det også, at man analyserer de resultater, man får. Når man anvender en designteori, må man også ind og analysere det produkt, som kommer ud af det.

Når i skal skrive SOP’er bliver forskellen mellem niveauerne mere udtalt. Der handler anvendelse om, at man kan bruge metoder og teorier og analyse om, at man kan analysere det, man har sat sig for at undersøge.

Syntese

Ved syntese skal du vise, at du kan få tingene til at gå op i en højere enhed. At du for eksempel ikke bare kan lave en god målgruppeanalyse, men at du også kan tage konsekvensen af den ved at bruge din viden om designteori og formulering af budskaber til at skabe et produkt, som vil ramme din modtager.

Det er det, jeg nogle gange har omtalt som det vandrette plan. Man kan forestille sig hver anvendt metode og teori som lodrette søjler, som eksisterer hver for sig. En søjle er målgruppeanalysen. En anden søjle er designteorien. En tredje søjle er budskab. De kan hver for sig være fremragende, men hvis ikke de passer til hinanden – hvis ikke der er et vandret plan som samler trådene – så bliver det næppe et godt produkt. Det vandrette plan, som samler trådene er syntesen.

Vurdering

Vurdering er det højeste taksonomiske niveau. Det er på dette niveau, at du kan komme med din egen vurdering. Det er dog vigtigt at slå fast, at det ikke er din egen private vurdering, der efterspørges. Det er derimod din faglige vurdering, baseret på en faglig indsigt.

Med andre ord: Ingen er interesseret i, om du – rent personligt – synes noget er pænt eller grimt. Men vi vil gerne høre, om du tror, at din kampagne vil have den ønskede effekt ud fra din faglige viden og de teoretiske og metodiske tiltag, du har gjort undervejs.

Vurderingen er heller ikke tænkt som en skriftestol, hvor man kan komme med undskyldninger for, at det ikke er endt som man ønskede. Lad være med at skrive, at det nok kunne være blevet bedre, hvis der havde været mere tid eller du havde været bedre til at bruge det ene eller andet program.

Du må også gerne vurdere andre ting på vurderingsniveauet. For eksempel metoderne og teorierne. Men igen skal det være din faglige vurdering underbygget af gode, faglige argumenter. Ikke din personlige holdning.

Endelig er det også på dette niveau, at du gerne må perspektivere. Det handler om at sætte tingene ind i en større kontekst. Det kan for eksempel være en historisk kontekst eller designkontekst. Hvis du mener (og kan argumentere for!) at der går en lige linje mellem en bestemt skole indenfor design og dit produkt, kan du argumentere for det her.

En god rapport begynder med at godt produkt

Det er ikke nemt at skrive en rapport om et produkt, som er skabt på intuition uden at der er taget højde for teori og metode.

Derfor begynder den gode rapport allerede i produktudviklingen. Sørg for at bruge de teorier og metoder der er i pensum. Eller tag i det mindste stilling til dem og brug rapporten til at argumentere for, hvorfor du har undladt at bruge dem.