Lektion 3: En filosofisk indfaldsvinkel til den industrielle revolution

Forberedelse

Denne gang skal vi kigge nærmere på en filosofisk indfaldsvinkel til den industrielle revolution. Det vil vi gøre ved at se nærmere på to af de etiske retninger, som opstod i perioden omkring den industrielle revolution, nemlig pligtetik og nytteetik.

Det skal understreges, at dette kun er en af mange mulige måder at gribe den filosofiske indfaldsvinkel an på. Vi kunne for eksempel også have set nærmere på de erkendelsesteorier, som lå til grund for udviklingen eller have set på religionens betydning. Man behøver med andre ord ikke nødvendigvis at trække egentlige filosofiske retninger frem i en opgave eller til en eksamen, for at man har dækket den filosofiske indfaldsvinkel. Det er kun én af flere måder at gøre det på.

1: Etik

Vi skal altså beskæftige os med to etiske retninger, men hvad er egentlig etik? Etik er læren om, hvad det gode er. Læren om, hvordan vi bør handle i forskellige situationer.

For at se nærmere på dette, skal vi have fat i en filosofibog. I har adgang til Systimes grundbog i filosofi. Vi plukker lidt i teksten, men følger I nedenstående links, kommer I til de sider, vi skal bruge. I behøver kun læse selve de sider, der linkes til. Husk at være logget ind hos Systime.

Generelt om etik

Mere generelt om etik

Om pligtetik

Om nytteetik (her kaldet konsekvensetik)

2: To tankeeksperimenter

Hvis vi skal skære de to retninger helt ud i pap og i øvrigt sætte dem op mod hinanden, kan vi bruge nedenstående to tankeeksperimenter. Det første tankeeksperiment er handler om Kants pligtetik, det andet om utilitaristernes nytteetik.

3: Analyseeksempel

Den amerikanske film Et spørgsmål om ære fra 1992 handler om et mord på en militærbase. To af basens marines har slået en tredje – William Santiago – ihjel. Santiago var kendt som en dårlig soldat, som havde svært ved at respektere kommandovejene.

Der opstår derfor mistanke om, at de to marines som slog ham ihjel havde fået ordre om at udøve vold imod ham. En såkaldt code red, som er en korporlig straf udenom det retslige system, som så havde udviklet sig så voldeligt, at Santiago var død af det.

I det berømte klip nedenunder erkender basens leder, oberst Jessup (spillet af Jack Nicholson), at han har givet ordre til en code red. Han argumenterer for sin sag.

Spørgsmålet er nu, hvilken af de to etiske retninger, Jessup ville have størst chance for at overbevise. Pligtetikken eller nytteetikken. Skriv dit svar og et par linjer om hvorfor i boksen herunder.

Bemærk, at det er er tilføjet en boks til email. Der var i sidste time en helt forståelig efterspørgsel efter, at I selv fik adgang til jeres svar, efter at I havde afgivet dem. Hvis I skriver jeres email ind i formularen, vil I få jeres svar tilsendt på mail. Det er umiddelbart den eneste måde, det kan lade sig gøre.

Lektionen

Program

  • Opstart og opsamling på dagens tekst
  • Filmklip fra filmen Why the Industrial Revolution happened here
  • Gruppearbejde – debat
  • Pause
  • Debat fortsat
  • Arbejde med projekter

 

Gruppearbejde – debat

Pligtetik Nytteetik
Fabrikkerne Manja
Marie
Signe S
Alexander
Julie
Mikkel
Laura
Niels
Transporten Mathias
Mia
Iben
Signe L
Maggie
Sarah
Waldemar
Amanda
Handlen Charlotte
Anders
Sif
Andryana
Romsan
Mette
Lykke
Keena

Brug kommentarfelterne til at skrive et kort oplæg om “jeres” holdning til det, der står uden for jeres gruppe, altså enten fabrikkerne, transporten eller handlen. “Jeres” holdning er bestemt af, hvad der står ovenover jeres gruppe, altså enten pligtetik eller nytteetik.

I skal bruge resten af lektionen på det.

I runde to efter pausen skal I som gruppe gå ind og kommentere på de andre gruppers oplæg, så vi kan få en debat. I skal blive i den rolle, I har fået tildelt, altså enten nytteetik eller pligtetik.

6 Comment threads
19 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
7 Comment authors
Transport pligtetik

Alle former for transport kan udsætte mennesker for fare. Da der er en pligt til at passe på befolkningen, så burde man forbyde alt transport. Selvom at der er nogle konsekvenser ved at forbyde transport, er vin nødt til at holde fast i at vi ikke skal udsætte befolkningen for den fare det skaber.

Nytteetik - Transport

Hvis ikke der var noget transport ville de skade hele samfundet, da transport er en vigtig for alle borgere i samfundet. Derfor vil det være en retfærdig handling at bygge disse transport muligheder, på trods af de menneskeliv, som evt. går tabt.

Transport pligtetik

Ved at bakke op om at man lader transport være mulig, støtter man tab af menneskeliv. Det er det er moralsk forkert!

Pligtetik

Ifølge moraleloven skal man handle fornuftigt. Man handler ufornuftigt, hvis andre menneskeliv sættes på spil ift. transport – dette er frokert.

Nytteetik - Transport

Vi sætter menneskeliv på spil hvis vi ikke arbejder på bedre transport muligheder, da dette i sidste ende ville skade hele samfundet.

Andry, Anders og Charlotte

Pligtetik:
– Det kan da ikke være rigtig at menneskeliv skal gå tabt blot fordi at handlen skal gå mere glat!
– I stedet kunne man dog kigge på alternativ som vil være mere til gavn for menneskene i branchen.
– Et menneske liv er dyrebart. Det er et tab for både den efterladte familie, som står med en kæmpe sår, men samtid har samfundet også mistet en ressource.

Charlotte, Anders, Andryana

Pligtetik – handel

– Slavehandel går mod menneskerettighederne, så det burde ikke benyttes.
– Arbejdsforholdene er for ringe – medarbejdere dør på jobbet.
– Pligten til at forbedre leveforholdene ved at forbedre handlen, at blive bedre.
– I takt med at handlen frbedres, så går man fra lokale markeder til butikker, hvilket medfører, at næsten kun de rige at opstarte deres eget, hvilket tvinger folk til at blive ansatte i stedet for egen chef.

Mikkel, Julie, Niels.

Nytteetikkerne:
Ved slavehandel får man en billig arbejdskræft, som derved kan nedsætte prisen på den vare der bliver produceret, dette vil da være en stor fordel for en bred folkemængde.

Marie, Manja, Alexander og Signe S

Pligtetik – Fabrikkerne Forurening: Vi har pligt til at skåne vores miljø mest muligt, da det vil være sund fornuft. Ved at lade fabrikkerne forurene i så stor en grad, gør vi altså noget ufornuftigt. Arbejdsforhold: Vi har pligt til at tage hensyn til vores medmennesker og passe på hinanden. Det er derfor sund fornuft, at sikre gode arbejdsforhold for andre menneske. Dette sker ikke ved fabrikkerne, og “de” handler derfor ufornuftigt. Helbred: Dette går lidt i tråd med ovenstående. Vi har pligt til at sikre os, at mennesker omkring os ikke bliver påvirket negativt af vores handlinger – at… Læs mere »

Mikkel, Julie, Niels.

Vi vil være enige i det i skriver ud fra den synsvinkel, som i har fået stillet 👍

Handel & nytteetik

Forurening: Vi erklærer os enige i jeres konklusion, da vi igennem regelutilitarismen vil vurdere at “ulykken” ved forurening vil være større end “lykken”.
Arbejdsforhold: Vi mener at overordnet set så vil det bringe mest “lykke” til samfundet, da man gennem produktion af vare, sætte skub i handlen og dermed skub i økonomien, hvorved man fx kan få bygget bedre transportveje, samt medarbejderne for løn for deres udførte arbejde.
Helbred: Vi er enige, da et dårligt helbred vil medføre “ulykke”.

Mikkel, Julie, Niels.

Fordele:
De billige produkter
Højere effektivisering.
Mere produktion
Flere arbejdspladser
Konkurrence mellem fabrikkerne = lavere priser
Mere konkurrence dygtige lande
Eksport og import
Muligheder for højere levestandarder

Ulemper:
Højere CO2 udledning

Andry, Anders og Charlotte

Pligtetik:
– Kan det være rigtigt at vi skal ofre vores medmennesker for at få bedre produktion?
– Kunne i forstille jer at familien til den afdøde vil få en højere levestandarter?
– Skal medarbejder gå på kompromis med deres løn for at kunderne får billigere produkter?

Nytteetik - Transport

Vi mener at transporten over årene har været en nødvendig ting, den har sat igang i en masse ting udviklings- og handelsmæssigt.

Kanalen – Jernbanen – Vejen:

Konsekvenser:
– Den har kostet mange menneskeliv.
– Den har været tidskrævende at bygge.
– Hårde arbejdsforhold.
– Ressourcekrævende.
– Dårlige arbejdsforhold inden for kulbranchen.

Værdier for samfundet:
– Bedre handelsmuligheder
– Forbindelser mellem storbyer og handels byer
– Mere effektiv transport (mindre eller ingen skade til varen)
– Hurtigere transport
– Prisudvikling grundet “garantien” på transporten.
– Flere arbejdspladser

Marie, Manja, Alexander og Signe S

Pligtetik – transport

Handel bør ikke finde sted, hvis det kræver menneskeliv. Det har været fysisk hårdt for arbejderne, hvilket har slidt dem og medvirket til et kortere liv – dette er ikke en fornuftig handling. Økonomien bør ikke vægtes højere end menneskeliv.

Nytteetik - Transport

Økonomi og menneskers velfærd hænger tæt sammen, dette skyldes at dårlig økonomi giver dårlige levevilkår, derfor ville det skade hele samfundet hvis ikke der var transport muligheder.

Modsvar på marie, manja, alex og signe

Pligtetik

Ved at sætte flere liv på spil, skaber vi alligevel dårlige vilkår – Vi ved at mennesker vil dø – Det er moralsk forkert.

Andry, Anders og Charlotte

Plligtetik:
ENIG

Transport pligtetik

Ligegyldigt hvilke konsekvenser det har, har vi som samfund pligt til ikke at udsætte befolkningen for fare. Det vil uden tvivl slå folk ihjel, og menneskeliv er ikke noget man går på kompromis med.

Nytteetik - Transport

Vi vil gerne undgå dårlig økonomi, netop for at undgå tab af menneskeliv. Hvis økonomien blev dårlig, ville en evt. hungersnød eller sygdom dræbe mange mennesker. Vi risikere derfor menneskeliv ved dårlige transport muligheder.

Pligtetik

Det er stadig forkert, at tilvælge noget der med 100% vil dræbe mennesker.

Handel & nytteetik

Vi mener at, ud fra nytteetik er handel overordnet set godt, og medbringer meget “lykke”. Dog skal man overveje brugen af slaver til produktionen af sukkerrør og andre handlesvarer fra Afrika, Asien, Sydamerika, da dette bringer stor “ulykke” til slaverne. Testellet fra Wedgwood & Bentley, vi også overordnet set bringer “lykke” til største delen af samfundet, da dette både kan bruges af de kongelige men også af de almene borgere. Sukkerrørene, kan diskuteres om hvorvidt de bringer mere “lykke” end “ulykke”, da man benytter slaver til høsten, men samtidig bringer “lykke” til dem som bruger rørene, samt købmændene. Her vil… Læs mere »

Marie, Manja, Alexander og Signe S

Handel bør ikke vægtes højere end de menneskeliv der er blevet tabt. I det øjeblik man begynder at udnytte mennesker som et middel agerer man ikke fornuftigt. Vi har pligt at behandle vores medmennesker ordenligt. Handlen bør ikke finde sted, hvis det kræver slavearbejde

Andry, Anders og Charlotte

Pligtetik:
– Vi er enige i at slavernes levevilkår skal vægtes på lige fod med den øvrige befolkning.
– Har i tænkt på at transporten kan medføre mennesketab.

Handel & nytteetik

Vi har ikke overvejet det i dybden, da vi skulle forholde os til handel.
Men da transport er et nødvendigt onde for at kunne handle, vil vi mene at dette er med til at bringe “lykke” til samfundet, også med de mennesketab det måtte medføre. Tænkt ud fra handlingsutilitarismen.