Det socialdemokratiske formandsopgør og “live”-rapporteringen derfra har fyldt meget i mit liv den seneste måneds tid, men i eftermiddag slutter det med afstemning på den ekstraordinære kongres, og derfor er det vel passende at gøre lidt status over det her på bloggen. 

Det er jo altid svært at forestille sig, hvordan den slags projekter kommer til at udarte sig, men ingen af mine forestillinger inden jeg begyndte stod mål med virkeligheden. Især tre ting har været overvældende: Den meget høje grad af interaktion fra brugerne, de mange positive tilkendegivelser på nettet og i ude i virkeligheden og den presseomtale, det hele affødte.

Interaktionen fra brugerne begyndte allerede, da jeg annoncerede projektet med min egen twitterprofil, og folk øjeblikkeligt begyndte at anbefale det. Det var med til at give en flyvende start og betød, at der efter bare et døgn var omkring 150, der fulgte opdateringerne, hvis man lægger twitter og facebook sammen.

Interaktionen har i øvrigt artet sig forskelligt på facebook og twitter. Hvor brugerne på twitter mest har interesseret sig for fænomenet med at formidle historie i realtid på sociale medier, har interessen på facebook primært samlet sig om indholdet og brugerne har leget med på en anden måde end på twitter. Hvorvidt det skyldes mediernes natur eller blot er et tilfælde er nok for tidligt at sige.

Presseomtalen begyndte, da Politiken den 21. marts dedikerede forsiden af kultursektionen til historieformidling i realtid. Alwyn Collison, der står bag liveopdateringen fra 2. verdenskrig og undertegnede udtalte os i artiklen, og i timerne efter, at avisen var kommet på gaden ringede TV2 News, P1 Morgen og Go Morgen P3 for at få mig i studiet til en snak om projektet.

Indslaget på News og artiklen i Politiken er desværre ikke på nettet, men indslaget fra P1 Morgen kan høres her og indslaget fra Go Morgen P3 her. Siden har jeg i øvrigt også set projektet omtalt på Berlingskes hjemmeside.

En interessant erfaring i den forbindelse er i øvrigt, hvor dårligt omtalen konverterede til brugere. Det kan end ikke spores i statistikkerne, at der var et døgn med ret massiv mediedækning af projekterne, men det er jo næsten emne nok til et helt blogindlæg i sig selv.

Alt i alt er jeg ikke så meget i tvivl om, at jeg gerne vil lave et projekt mere i den nærmeste fremtid. Som jeg har sagt flere gange ser jeg stadig et stort udviklingspotentiale i formen, og næste gang håber jeg at kunne lave det mere tværmedialt, så opdateringerne kan suppleres af billeder, video, lydklip, artikler og hvad man ellers måtte kunne finde på. Det er klart, at ophavsretten stikker en kæp i hjulet på den slags, men det må kunne løses.

Samtidig synes jeg, at jeg har genfundet glæden ved historie og historieformidling, hvilket jo nok også kommer til at præge emnerne i bloggen fremover.

I mit forrige blogindlæg nævnte jeg, at jeg var i gang med et projekt. Da det sættes i gang i morgen, vil jeg nu beskrive det lidt nærmere. Tidligere har jeg udtrykt min begejstring over den engelske Oxford-studerende Alwyn Collisons projekt med at ’live’-rapportere fra 2. verdenskrig med 72 års forsinkelse, og siden da har jeg gerne villet lave noget tilsvarende. Derfor har jeg været på jagt efter en egnet begivenhed. Med egnet mener jeg veldokumenteret, da projektet er et formidlingsprojekt og ikke et forskningsprojekt gående på at grave oplysninger frem, tidsmæssigt begrænset, da jeg i hvert fald gerne vil lege lidt med konceptet inden jeg kaster mig ud i det hel...

Jeg fik i går afslag på at bruge et billede fra Scanpix. Billedet skulle have været brugt i forbindelse med et projekt, som jeg snarest vil beskrive nærmere her på bloggen. Projektet kommer blandt andet til at foregå på facebook, hvilket blev gjort til en del af begrundelsen af afslaget. - Scanpix kan fint videreformidle et billede til brug på andre sociale medier end Facebook. Men da Facebook's retningslinjer ikke værner om fotografens rettigheder, går salg hertil desværre ikke an, med mindre billedet er indlejret i en låst grafik, forklarede en i øvrigt sød og serviceminded dame fra Scanpix i en mail, da jeg spurgte ind til afslaget. Den anden del af begrundelsen ...

Jeg deltog i dag i demonstrationen mod ACTA. Jeg har ellers ikke for vane at deltage i demonstrationer, og faktisk var det første gang i mit voksenliv, at jeg på den måde var på barrikaderne, men af årsager, som sikkert er indlysende for læsere af denne blog, valgte jeg at deltage i dag. Herunder er et par billeder fra demonstrationen, da den begyndte at bevæge sig fra Israels Plads mod Christiansborg. Hvis nogen bruger dem andre steder, skal jeg sørge for at deres distributør bliver pålagt at lukke pågældende sider ned :-)

Journalistforbundet meldte i dag ud, at de støtter ACTA, altså den internationale handelsaftale, som blandt andet skal håndhæve ophavsret med meget mere på nettet. Jeg vil her ikke bruge plads på at forholde mig til, at lovforslaget får hård kritik for at være alt for tvetydigt, for at lægge op til at give helt uforholdsmæssige rettigheder og forpligtelser til private udbydere, for at gå på kompromis med privatlivets fred og ytringsfriheden og for at have haft en udemokratisk proces. Jeg vil heller ikke bruge plads på at forholde mig til, at Dansk Journalistforbund tilsyneladende melder støtten ud uden opbakning fra sit bagland, uden forudgående debat med medlemmern...

Det nyeste skud på den danske mediestamme hedder Den Korte Avis. Parret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow står bag et produkt, som på alle måder er hvad man kunne forvente, når gamle mennesker skal lave en netavis: Håbløst tilbageskuende og gammeldags. Jeg vil lade andre om at forholde sig til indholdet i spalterne og i stedet forholde mig til formen. Her har parret begået en helt fundamental fejl. Det kan være svært at vide, hvordan man skal bruge nye teknologier: Da radioen først kom frem brugte man den grundlæggende som om det var et printet medie, der blev læst op, og da fjernsynet først kom frem brugte man det grundlæggende som radio, der blev filmet. Den K...

Foto: Jamel Sundoo

Rapperen Kidd (eller hvad han nu vil kaldes) og hans venner fra den nye generation af Nørrebro-rappere er i sig selv et ekstremt interessant case, når vi snakker guerillakommunikation. Gruppen, og især Kidd, har på ganske kort tid opbygget en status som danske kendisser, alene ved hjælp af talent og brug af sociale medier, primært youtube. Fascinerende og svært at forstå for mange. Især de, der hænger meget fast i fortidens mediebillede, ikke mindst journalisterne. Pressens dækning af den unge rapper viser med stor tydelighed, at de færreste journalister forstår de præmisser, han er blevet populær på, og som han eksisterer som rapper og kendis på. Det ses blandt and...

I dag måtte Gratisavisen Urban dreje nøglen om. Medierne beskriver det som det næste offer for gratisaviskrigen, men det er jeg ikke enig i. Jeg mener snarere, at det er det næste offer for avisdøden. Urban blev offer for den gammeldags måde at tænke medier på, som kendetegner langt de fleste aviser, og som betyder, at de stort set alle bløder på bundlinjen. Bladfolk som Lisbeth Knudsen taler hele tiden om det ’kvalitetsindhold’ som journalisterne producerer, og som går tabt, når aviser lukker, men der er i højere grad tale om journalistisk selvfedme, end en nøgtern vurdering. Der er nemlig rigtig gode årsager til, at hverken kunder eller annoncører gider beta...

Jeg vil begynde det nye år med et eksempel på noget, jeg synes er en flot håndtering af en lidt uheldig situation. Kulturminister Uffe Elbæk blev i dag citeret for at sige, at der skulle være en vis tolerance for, at sportsfolk kom til at sige noget racistisk på banen. Helt præcist blev han i en artikel fra Ritzau citeret for at sige: Der skal være en vis tolerance, hvor man forstår, at der kan ryge en finke af panden under særligt pressede situationer. Det er der jo tit på banen. Det er en uheldig udtalelse, fordi blandt andre fodboldspillernes forbund, Spillerforeningen, laver en meget ihærdig indsats for at sætte fokus på racisme i fodbold og blandt fodboldspillere, m...

I mit seneste indlæg kom jeg med mit bud på en måde at skabe aktivitet på sin facebookside, men hvorfor er den aktivitet overhovedet vigtigt? Det spørgsmål kan besvares med et eneste ord: Edgerank. Edgerank er facebooks svar på den stadigt stigende mængde af indhold, der kommer på facebook, og som gjorde brugernes nyhedsfeeds stadigt mere uoverskuelige. Det er en algoritme, som er baseret på tre forskellige parametre, som skal sikre at hver bruger det indhold, der er mest interessant for netop dem. For din virksomhed eller forening handler det om at blive mest interessant for flest mulige brugere, og derfor kan det være nyttigt at kende lidt til Edgeranken. Den præc...