Remix

Et remix er et værk, som er blevet ændret fra sin oprindelige form ved at tilføje, fjerne og/eller ændre dele af det. En sang, et stykke kunst, et computerspil eller program, en bog, en video eller et fotografi kan alle remixes.

Den eneste karakteristik af et remix er, at det tager og ændrer andre materialer for at skabe noget nyt.

Nogle eksempler:

Den hyggelige familiefilm Mrs Doubtfire klippet om til en gyserfilm

Rammstein klippet sammen med folkeorkestret Haindling

Limp Bizkit klippet sammen med Disco-orkestret Baccara og en række film.

Kokken Gordon Ramsay klippet sammen med nogle hjemmeoptagelser

The Beatles klippet sammen med Jay Z

Ophavsret

Som vist ved de ovenstående eksempler kan der ofte komme interessante, sjove og kunstneriske ting ud af remixes. Der er bare et problem: Det bryder som udgangspunkt den ophavsret, som de der har lavet de originale ting har. Ophavsret er den danske pendant til det mere kendte engelske copyright.

Det er ikke altid, at de gør brug af den ret. Jay Z og The Beatles bakkede op om Danger Mouse’s remix. Jay Z kaldte det en ære og Paul McCartney fra Beatles så det som en hyldest. Rammstein bakkede også op om remixet af dem og opfordrede deres fans til at se videoen.

Men alle de remixede var faktisk i deres gode ret til at sagsøge og ville stå med rigtig gode chancer for at vinde en retssag. Der mangler ikke eksempler på den slags.

For eksempel tjener rapperen MC Einar ikke en krone på den årlige landeplage Jul det er Cool, fordi de har remixet nummeret Sleigh Ride fra 1948. Komponistens efterkommere sagsøgte og vandt alle rettighederne til nummeret, så det er dem, der tjener penge hver gang den spilles i radioen. Læs hele historien her. 

Som udgangspunkt er det nemlig sådan, at man har ophavsret på de værker, man selv har lavet. Et værk kan for eksempel være:

• En artikel
• En plakat
• En film
• Et fotografi
• Et computerspil
• Et program
• Et stykke musik
• En bog
• Et maleri
• Et design
• En tegning
• En bearbejdning, for eksempel en oversættelse eller lignende

Man har ophavsret i samme øjeblik man har lavet værket. Man skal altså ikke først søge om det, som med et patent. Der er dog visse undtagelser.

• Man kan sælge sin ophavsret. For eksempel har The Beatles solgt ophavsretten til deres sange.
• Værket skal have ‘værkshøjde’ for at være beskyttet af ophavsret. Det betyder, at det skal være resultatet af en selvstændig kreativ proces. Det betyder IKKE, at det skal være pænt, have stor kunstnerisk værdi eller lignende. Det tager retten ikke stilling til.
•  Værker uden værkshøjde kan få såkaldte naborettigheder, som er mindre omfattende end ophavsret.
•  Ophavsretten udløber 70 år efter skaberens død. Naborettigheder allerede efter 50 år efter værkets fremstilling – ikke skaberens død.

Læs også om ophavsret i bogen lige her.

Problemer med ophavsretten?

Er ophavsretten blevet et problem for kreativiteten i en tid, hvor det er blevet nemt, hurtigt og gratis for alle og enhver at producere medieindhold?

Det skal vi arbejde med næste gang.