Lektion 4: En samfundsmæssig indfaldsvinkel til den industrielle revolution

Forberedelse

Urbanisering

En effekt af den industrielle revolution var urbanisering, altså det fænomen at folk flytter fra landet og ind til byerne.

Maskinerne overtog meget af det manuelle arbejde på landet, hvilket betød at mange landarbejdere mistede deres arbejde og indtægtsgrundlag. Til gengæld betød de mange nye fabrikker i byerne, at der var masser af arbejde at få der. Det fik folk til at søge fra land til by.

Der var tale om en enorm folkevandring. Manchester – som blev en stor by for tekstilindustri – voksede på 100 år fra 1750 til 1850 fra 1.700 til 400.000 indbyggere. I Tyskland, hvor den sit indbyggertal fra 200.000  til 4 millioner. Herhjemme femdoblede København sit indbyggertal fra 100.000 i 1800 til 500.000 i 1900.

Det gik ikke problemfrit. Hverken samfundet eller infrastrukturen var gearet til det. Der var ingen love, som forhindrede fabrikkerne i at forurene eller fabriksejerne i at udnytte arbejderne med børnearbejde og (med nutidens øjne) åbenlyst urimelige løn og arbejdsvilkår.

Der var heller ikke nok boliger til de mange tilflyttere og utilstrækkelige kloakeringssystemer betød. at der hurtigt blev spredt sygdomme. Se klippet herunder for at få et indtryk af forholdene i Manchester.

Fagforeninger og socialisme

Efterhånden opstod der en reaktion imod de dårlige forhold. Den beskrives i Systimes Teknologihistoriebog i kapitel 8.3 og 8.4 som skal læses til lektionen.

Arbejdsspørgsmål

Skriv en kort refleksion om, hvorvidt, hvordan og hvor man kan placere arbejderbevægelsen i trekassemodellen, hvis teknologien er dampmaskinen.

Lektionen

Dagens program

  • Opstart og opsamling på teksten og på sidste gang
  • Klip fra Historien om Danmark
  • Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål
  • Pause
  • Fælles opsamling på arbejdsspørgsmål
  • Arbejde med projekter

Arbejdsspørgsmål

Vi har allerede været inde på samfundets betydning for den industrielle revolution. Vi har talt om, hvordan det var nogle særlige samfundsmæssige forhold der betød, at det var England, der blev centrum for industrialiseringen.

I dag vender vi det om. Vi skal arbejde med, hvilken betydning den industrielle revolution fik for samfundet. Det gør vi med et særligt fokus på urbaniseringen og arbejderbevægelsen. Det er vigtigt at understrege, at det blot er et nedslag. Industrialiseringen havde mange andre konsekvenser for vores samfund end bare det.

I grupper af 3-4 personer, som I selv sammensætter skal I diskutere nedenstående spørgsmål. Tag notater og skriv dem ind i tekstboksen nedenunder sammen med navnene på deltagerne i gruppen.

Spørgsmål: 

  • Hvem søgte fra landet mod byerne under den industrielle revolution og hvorfor?
  • Hvordan var levevilkårene og arbejdsforholdene for arbejderne i byerne? Hvorfor var forholdene sådan?
  • Hvad gjorde arbejderbevægelsen for at forbedre vilkårene for arbejderne? Hvad var reaktionen?
  • Hvilke spor har arbejderbevægelsens kamp sat på vores samfund i dag? Hvordan ville vores samfund være forskelligt, hvis ikke der havde været en arbejderbevægelse?
  • Hvad er egentlig sammenhængen mellem de teknologiske landvindinger i den industrielle revolution, urbaniseringen og arbejderbevægelsen?

Mette, Signe S., Mia og Lykke
* De unge personer fra landbruget, som ikke så en fremtid derude grundet den massive oprustning af maskiner, som kunne overtage deres arbejde. * Vilkårene var dårlige. Disse var dårlige, grundet den massive urbanisering, og dette medførte pladsmangel, og dermed hurtigt opførte bygninger, som ikke var tætte. Imens arbejdsforholdene var dårlige, da der var arbejdsgivere, som gik op i produktionen af vare og produkter, frem for gode forhold for medarbejdere. * Arbejderbevægelsen gjorde blandt andet stor brug af strejke, hvor enkelte arbejdspladser lukkede og andre var åbne, således at de kunne støtte hinanden økonomisk under strejken. Reaktionen fra arbejdsgiverene var… Læs mere »
1) Urbaniseringen: Hovedsagligt mennesker fra landet og selvstændige håndværkere, som søgte en tilværelse i byerne grundet, at deres arbejde var blevet erstattet af maskiner. Derved mistede disse deres indtægtskilde, hvorved at de ikke havde noget levegrundlag. – Samtidig gjorde bl.a. jernbaner og dampmaskiner rejsen til byerne lettere. 2) Arbejdsforholdene – Generelt havde arbejderne dårlige forhold, hvilket kunne ses på arbejdsdagene, -løn og – miljø. Dette skyldes, at man i byerne var klar til et så stort antal mennesker i byerne. Derudover havde man i forhold til lovgivning heller ikke regler, som sikrede arbejdernes arbejdsforhold både omkring arbejdet, men også deres… Læs mere »
Marie, Maggie, Mathias og Charlotte
– Bønderne, de lavt rangerede, urbaniserede, da de ikke havde nogen lys fremtid på landet. De var blevet for overflødige, og var derfor nødsaget til at flytte mod byen. – Levevilkårene var kummerlige, man levede tæt og sygdomme spredte sig derfor lettere. Systemet var ikke bygget til dette og det skete alt for hurtigt hvilket resulterede i, at overklassen/regeringen ikke vidste hvordan de skulle håndtere det. – Arbejderbevægelsen skabte nogle af de første “fagforeninger”. Her strejkede de i håb om, at dette kunne tvinge arbejdsgivere til at hæve lønnen og få bedre forhold generelt. – Arbejdsbevægelsen er skyld i, at… Læs mere »
Alexander, Manja, Niels og Signe L
Hvem søgte fra landet mod byerne under den industrielle revolution og hvorfor? – det gjorde bønderne, fordi der ikke længere var et behov for dem i landbruget. Samt at de ønskede et bedre liv i byen, de var overbeviste om at alt ting ville blive bedre hvis de bare flyttede til byen. Hvordan var levevilkårene og arbejdsforholdene for arbejderne i byerne? Hvorfor var forholdene sådan? – I arbejderfamilerne var det for det meste manden der måtte forsørge sin kone og de børn som de så havde. Lønnen var lav, og husene var små og fugtige, hvilket skabte en del sundhedskadelige… Læs mere »

· Bønderne fra landet
· De var usle for der var ingen kloaksystemer, og man boede alt for tæt på meget lidt plads.
· Man strejkede for at arbejdsgiverne ville give efter, og reaktionen fra statens side var anholdelse af bevægelsernes ledere. Til sidst lavede man et forlig for at undgå striden.
· De har sat rammerne for hvordan, vi bærer os ad med strejke og fagforeninger.

Amanda, Andryana, Mikkel og Waldemar
– Hvem søgte fra landet mod byerne under den industrielle revolution og hvorfor? Det var arbejderne/bønderne ude fra landet som flyttede mod byen da der kom nye redskaber i landbruget, så godsejerne “jordbesidderne” ikke havde behov for samme antal arbejdskraft. De flyttede mod byen da opstarten på nye fabrikker havde behov for arbejdskraft, samtidig håbede de også at de kunne få opfyldt deres mål om et bedre liv. – Hvordan var levevilkårene og arbejdsforholdene for arbejderne i byerne? Hvorfor var forholdene sådan? Forholdene i byerne var dårlige, fordi at de fik en lav løn på en daglig indkomst på 2… Læs mere »
* Landmændene og deres familie. De søgte ind mod byerne da der var flere arbejdspladser grundet fabrikker. * Arbejdsforholdene var virkelige dårlige. De skulle arbejde mange timer om dagen, 6 dage om ugen og de fik en dårlig løn. Levevilkårene var heller ikke bedre. De boede i tætbygget huse, med uhygiejniske forhold. En af grundene til disse forhold var sådan var fordi der kom så mange fra landet ind i byerne, så der var ikke plads til alle de folk. * De sluttede sig sammen i fagforeninger i sidste halvdel af 1800 tallet. Arbejderbevægelsens aktioner og handlinger førte til forskellige… Læs mere »