Lektion 1: Dampmaskinen

Forberedelse

I skal læse kapitel 5 i Skruen uden ende. Det er side 133 til 147.

De første fem sider går meget i detaljer med nogle meget tidlige versioner af dampmaskiner. De fem sider kan man springe over og i stedet læse nedenstående sammendrag og se videoen. Herefter skal læsningen genoptages fra toppen af side 138, begyndende med “Ud fra den idé…”


1: Sammendrag af side 133-137

De første dampmaskiner blev lavet med det formål at pumpe vand ud af miner, så man kunne komme til det malm og kul, som lå i minerne. Hvis der var et vandløb i nærheden, kunne pumpen drives af en vandmølle. Ellers skulle den trækkes af heste, hvilket var både dyrt og besværligt.

I 1698 opfandt Thomas Savery en maskine, som kunne bruge damp til at drive pumpen. Den var dog meget ineffektiv og brød ikke igennem.

Det gjorde til gengæld Thomas Newcomens maskine fra 1710. Sammenlignet med senere maskiner var den også meget ineffektiv, men den kunne dog bruges. Se nedenstående video, for at forstå princippet bag.


2: Refleksion over siderne 138 – 147

Hvorfor kunne dampmaskinen opfindes og udbredes i 1700-tallet? Hvilke forudsætninger var på plads på det tidspunkt? Hvor mange kan du finde? Det kan være både samfundsmæssige, tekniske og videnskabelige forudsætninger.

Skriv dit navn og dine refleksioner i tekstboksen herunder. Refleksionerne kan blive brugt i timerne i omskrevet og anonymiseret form. 

Lektionen

Program

  • Opstart og eventuelle spørgsmål til dagens tekst
  • De første 30 minutter af dokumentarprogrammet Why the industrial revolution happened here
  • Gruppearbejde på baggrund af film og refleksion: Hvad var de fem vigtigste årsager til den industrielle revolution?
  • Pause
  • De tre indgangsvinkler til teknologihistorie: Den filosofiske, den tekniske og den samfundsmæssige.
  • Diskussion af årsagerne. Hvilke er filosofiske, hvilke er tekniske og hvilke er samfundsmæssige?
  • Resten af forløbet.
  • Brainstorm til projekterne.

Gruppearbejde

Niels
Signe S
Charlotte
Anders
Mette
Andryana
Laura
Mathias
Sarah
Maggie
Alexander
Manja
Amanda
Iben
Marie
Waldemar
Romsan
Mia
Signe L
Julie
Mikkel
Keena
Sif
Lykke

På baggrund af dokumentarprogrammet og nedenstående refleksioner som er udvalgt blandt dem, I selv har lavet i forberedelsen, skal I udvælge de fem forudsætninger, som I mener var de vigtigste for den industrielle revolution.

Jeres arbejde skrives ind i boksen under refleksionerne.

Klik her for at åbne/lukke refleksionerne

Skriv jeres fem vigtigste årsager samt begrundelser her

De tre indfaldsvinkler

Teknologihistorie arbejder helt overordnet med tre indfaldsvinkler, her citeret fra læreplanen.

Den filosofiske

Erkendelsesteoretiske karakteriseringer af teknologier og de etiske og værdimæssige aspekter ved udvikling og implementering af teknologi.

Den samfundsfaglige

Samspillet mellem teknologi og andre kulturformer, f.eks. kunst, religion, økonomi og samfundsplanlægning, samt udvikling af teknologiske netværk.

Den tekniske

Teknologiinterne og videnskabelige karakteriseringer af teknologiformer, teknologiernes kausale interaktioner med omgivelserne.

Resten af forløbet

  1. Forudsætningerne for den dampmaskinen og dermed den industrielle revolution
  2. Den tekniske indfaldsvinkel: Den teknologiske udvikling herunder jernbane og tekstilindustri.
  3. Den filosofiske indfaldsvinkel: Etiske problemstillinger, herunder børnearbejde, slaveri og forurening.
  4. Den samfundsmæssige indfaldsvinkel: De samfundsmæssige konsekvenser, herunder urbanisering og arbejderbevægelsen.
  5. Opsamling og tråde frem mod i dag.

Brainstorm på projekter

Start med idéudvikling. Træk hver tre begreber og prøv at få en problemformulering ud af det. I skal ikke føle jer forpligtede af de tre begreber, men måske kaster det nogle uforudsete og spændende vinkler af sig.

Diskutér jeres idé med de andre i gruppen. Hvordan kan den omsættes til en god problemformulering. Stil jer selv og hinanden spørgsmål som:

  • Lever problemformulering op til opgavebeskrivelsen?
  • Hvordan kan I komme helt op på den taksonomiske skala?
  • Hvordan kan I dække forskellige indfaldsvinkler (filosofisk, samfundsmæssigt, teknisk)

Lykke, Keena, Mikkel og Sif
– I England havde de frit adgang til kul fra havet, i stedet for trækul, som var dyrt at transportere og “høste”. I England valgte man også, at bygge minerne tæt ved havnen hvilket var meget mere effektivt end længere inde i landet. Så i England skulle man ikke importere kul fra andre lande, hvilket hjalp på økonomien, da de sparede mange penge på det. – Store fabrikker blev skabt, og maskiner kunne udføre det manuelle arbejde, hvilket gjorde det effektivt at lave maskinerne hurtigere og mere præcist. – Nye tankegange dominerede. Videnskabsmænd blev støttet af regeringen. Som det blev… Læs mere »
Marie, Amanda og Waldemar
– Det politiske system, da man i England havde langt større mulighed for at “forske” i forskellige mener og idéer end man f.eks. havde i Frankrig. – Accept af, at videnskaben bestod af udvikling som kunne gavne mange parter – herunder accept af de forskellige videnskabemlige teorier – Et samfund som have interesse at optimere eller udvikle – f.eks. interessen for at udvikle udpumpningsssystemer ift. vand i minerne. Dette var bl.a. grundet det økonomiske aspekt. – Der var en forståelse af behovet for at videreudvikle ældre maskiner, grundet bl.a. økonomisk aspekt ift. at hestegangen krævede mange ressourcer, herunder bl.a. tid,… Læs mere »
Romsan, Julie, Mia og Signe L
Minedriften: Minedriften skabte et behov for at udvikle en nemmere måde at pumpe vandet ud af minerne. John Wilkinson, hans boremaskine der kunne bore cylindere, var nødvendig for at kunne lave dampmaskinen. Samfundet: Briterne var meget begejstrede for den revolutionerende industri, de støttede op omkring den nye udvikling. James Watt: Han udviklede og forbedrede dampmaskinen, han fik støtte fra den Bristiske regering. Otto von Guerickes og andre videnskabsmænd: De havde en stor betydning for forståelsen af atmosfære og tryk, hvilket var en forudsætning for at udvikle dampmaskinen. Økonomi: Regeringen havde en tro på at de nye opfindelser ville være godt… Læs mere »
Niels, Signe S, Anders, Charlotte

– Kul blev brugt som energikilde i stedet for træ, herunder fik man effektiviseret minedriften, så man kunne udvinde mere kul
– Videnskabsmænd var nysgerrige, og de ville årsager til fænomener fx Newton
– Monarkiet blev væltet, og et parlament blev dannet. Videnskabsmænd blev finansieret i højere grad, så deres forskning kunne udvikles.
– Ønske om højere indtægt. Handels- og videnskabsmænd begyndte at arbejde sammen for at opnå dette.
– Fabrikker, man systematiserer og effektiviserer processerne, hvilket gør produkterne billigere

Alex, Sarah og Maggie
– Kul – energiforudsætning, der var nødvendig, da det gjorde brug af større maskiner mulig og skabte mere velfærd for hele befolkningen. Grunden til at kul var sådan en stor succes for England var især de geografiske kvaliteter ved Englandsminer, de lå udtil vandet, hvilket gjorde det muligt let at transporterer det langt og hurtigt til handelsbyer, såsom London. – Fritænkning og deling af viden – dette gjorde at videnskabmænd kunne dele deres ideer frit. Forskellen fra Frankrig var netop at engelske videnskabsmænd ikke blev tynget af bureaukrati. – Politisk Stabillitet – Dette gjorde at der også kunne støttes økonomisk,… Læs mere »
Mette, Andryana, Laura og Mathias
Kul og kuludvinding – Man brugte kul, da man fandt frem til at der var 3 gange så meget energi i et stykke kul i forhold til træ, som førhen havde været den primære energikilde. Kul kunne samtidig fragtes lettere, end træ, og dermed blev den økonomiske del af optændingen nedsænket. – Vi mener kul er en af de vigtigste årsager, da den har sat et stort skub i dampmaskinens udvikling, både på en økonomisk ansvarlig måde, og samtidigt var den fysisks lettere at håndtere. Dampmaskinen – Det var en af de første større maskiner, som blev udviklet i 1700-tallet, som… Læs mere »