-
Andre indlæg
- Status på Auken/Nyrup
- Liverapportering fra det socialdemokratiske formandsopgør
- Ophavsretten tager historien som gidsel
- Et par billeder fra ACTA-demonstrationen
- Journalistforbundets forældede støtte til ACTA
- Når gamle mennesker laver en netavis
- Kidd og chokerede journalister
- Avisdød
- Elbæks fine håndtering
- Edgerank – hvorfor facebookaktivitet er vigtig
- Statements – ikke spørgsmål – giver facebookaktivitet
- Intet over budskabet
- Özlem og de sociale medier
- Vi er alle sære
- Køb hash på facebook
- Følg 2. verdenskrig “live”
- Onlinekursus i pressemeddelelser
- Mikrobranding: Små virksomheders fortælling
- Newsjacking – at kapre nyhedsstrømmen
- 6 gode råd om kampagne
- Status på konkurrencekampagne
- Verdens største bog
- Konkurrence som kommunikationsredskab
- Et par historier fra en succesfuld valgkamp
- Succes med valgsange
Kidd og chokerede journalister
Foto: Jamel Sundoo
Rapperen Kidd (eller hvad han nu vil kaldes) og hans venner fra den nye generation af Nørrebro-rappere er i sig selv et ekstremt interessant case, når vi snakker guerillakommunikation. Gruppen, og især Kidd, har på ganske kort tid opbygget en status som danske kendisser, alene ved hjælp af talent og brug af sociale medier, primært youtube.
Fascinerende og svært at forstå for mange. Især de, der hænger meget fast i fortidens mediebillede, ikke mindst journalisterne.
Pressens dækning af den unge rapper viser med stor tydelighed, at de færreste journalister forstår de præmisser, han er blevet populær på, og som han eksisterer som rapper og kendis på. Det ses blandt andet af pressens reaktion på et par af Kidds tweets, altså beskeder på twitter.
Først var der meldingen om, at han ville stoppe med at lave musik, hvilket blev taget ekstremt alvorligt. Politiken.dk, som lavede, måske også for at vise verden, at de skam er helt med på hvad både Kidd og twitter er, temmelig meget journalistisk på det. Historien blev bragt og fulgt op af interviews med Kidds venner og pladeselskab, en vurdering fra musikanmeldere og selvfølgelig historien om, at Kidd alligevel fortsatte karrieren (surprise, surprise).
Ikke én eneste stillede spørgsmålstegn ved, om det mon kunne være et af de afmagts-øjeblikke som alle musikere, og måske alle udøvende kunstnere, ind imellem oplever, når tingene ikke går deres vej, og at den eneste forskel var, at Kidd skrev det ud i et åbent forum i stedet for at mumle det til sig selv eller råbe det til de andre i pladestudiet. At den eneste forskel er, at vi i dag har medier, hvor vi ytrer os om alting og ingenting, uden at overveje det nærmere før vi melder det ud. At der er en verden til forskel på et tweet og en pressemeddelelse.
De tilsvarende spørgsmål udeblev, da en video hvor Kidd ytrer nogle truende ord mod Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt i går blev spredt. Hele mediebilledet fór bestyrtede og rystede til for at dække historien om en ung kendt rapper, som truer en politiker. Der blev perspektiveret til den ene og anden volds- og trusselssag mod politikere og talt alvor om den unge generations forfærdelige og voldelige sprogbrug. Politikere, ivrige efter at profilere sig selv, var hurtigt på banen med fordømmelser, uagtet at ingen havde spurgt dem.
Ingen, overhovedet ingen, stillede spørgsmålstegn ved, om der kunne være tale om en beruset ung mand, som i kådhed fik udtrykt sig lidt for bombastisk, hvilket de færreste af os vel kan sige os fri for at have gjort om det ene eller andet, hvis der er kommet lidt rigeligt inden for vesten. Jeg skal ikke forsvare trusler, men jeg synes folk skal slappe lidt af og forstå, at sociale medier ikke er det samme som traditionelle medier.
Selvom det ville være nemt, kære journalister, så er twitter ikke bare en citatbank, hvor man kan snuppe citater og sætte dem ind i en kontekst og tro, at de kan behandles på samme vilkår, som de citater i ringer og aftaler med jeres sædvanlige kilder. Og det der bliver sagt på youtube bliver ikke sagt på samme vilkår, som det, der optages til TV.
Det er nye tider. Almindelig småsnak, fuldemandssnak og alt andet, der før hørte til i det private rum er rykket ud i offentligheden. Det er i nødt til at vænne jer til inden i besvimer af forskrækkelse.
Mener du har misforstået noget helt grundlæggende. Det er hans YTRINGER, der skal vurderes - ikke hvilket MEDIE ytringerne er fremsat i eller ved hjælp af. Jeg har svært ved at se, hvordan brugen af 'nye' sociale medier skulle give mennesker en bedre retsstiling end de 'trationelle medier' med hensyn til de udtalelser, der kommer med. Enhver må stå til ansvar for sine ytringer - og man er altså ikke bedre stillet (eller mindre dadelværdig) bare fordi de sker i en åndssvag video, twitter eller noget som helst andet. Ellers ville du jo gøre MEDIET til den afgørende faktor - og ikke ytringen.
Hej Bent.
Jeg gør ikke mediet til den afgørende faktor, jeg gør KONTEKSTEN til det afgørende.
Ytringerne er fremsat i beruset tilstand i en social sammenhæng til en jævnaldrende kammerat. At kammeraten har stået og optaget situationen med et kamera gør ikke nogen stor forskel for en generation, som er opvokset med en sammensmeltning af det offentlige og det private rum.
Jeg vil på ingen måde udelukke, at jeg da jeg var yngre har sagt ligeså rabiate ting i ungdommelig kådhed og fuldskab, og det tror jeg de fleste af os har. De mest væsentlige forskelle og årsagen til, at det ikke blev diskuteret i medierne var, at det ikke blev offentliggjort og at det jeg ikke var kendt.
Som jeg skrev i en lignende debat tidligere i dag:
Hele sagen viser ret godt den kløft der er mellem de, der har modersmål i de gamle medier og de, der har modersmål i de nye.
I de gamle medier er alt kontrolleret, pragmatisk, aftalt og meningsfyldt fordi det har været igennem en række filtre fra det begynder som en tanke hos kilden til det ender i avisen. Kilden har tænkt sig om, måske rådført sig med andre, overvejet hvordan det kan formuleres, talt med journalisten, der som regel har sendt citaterne til godkendelse.
I de nye medier er filtrene stort set væk. Tweets og facebook-opdateringer ER som regel de rå, ufiltrerede tanker, hvor spontane, upassende eller alkohol- eller humørpåvirkede disse måtte være. Behandler man disse som om det var beregnet på gamle medier, er det ofte meget kontroversielt, og derfor ser vi lige nu virkelig mange historier, der stammer fra sociale medier. Behandler man dem derimod som det, de er, er det måske ikke så slemt.
Kidd er langt fra den eneste. I går var det Wayne Rooney, som havde en holdning til Pepe og i morgen er det sikkert noget andet.
Det er så rigtigt set og forfriskende at læse. Tak!
Tak for de pæne ord :-)
Jo, Twitter er lige præcis en "bare en citatbank, hvor man kan snuppe citater og sætte dem ind i en kontekst og tro, at de kan behandles på samme vilkår". Det giver nemlig medierne læsere til utrolig nemt lavede historer. Og er journalisterne ved at "besvime af forskrækkelde"? Nejda. Den eneste, der ser ud det er Kidd - særlig da han svedte sig gennem Clements talkshow, og han ser heller ikke ud til at betragte sidste udmelding som en bragende succes, mens jeg ikke tror EB er trætte af histoien. Medierne har fået læsere, gode historier og deraf annoncepenge, mens Kidd har fået problemer. Og så foreslår du at medierne skal ændre praksis og ikke Kidd? Altså, hvis du mener hans kommunikation er cutting-edge, så skal han da endelig bare blive ved - men mon ikke han fortsætter med at være taberen i det spil og ikke journalisterne.
"Ytringerne er fremsat i beruset tilstand i en social sammenhæng til en jævnaldrende kammerat. At kammeraten har stået og optaget situationen med et kamera gør ikke nogen stor forskel for en generation, som er opvokset med en sammensmeltning af det offentlige og det private rum."
Ændrer ikke en tøddel ved at det er meget alvorlige trusler mod navngivne personer (endda folkevalgte politikere) og at truslerne er viderebragt til en større kreds.... altså videbragt i offentligheden. Det er strafbart. Punktum!! Politiet vurderer nu om bevisbyrden kan løftes..... kan den det får han 14 dage i brummen, eller nogen i den stil.
Måske den unge mand skulle lade være med at fulde sig hvis ikke han kan styre sine udtalelser med alkohol i blodet. Iøvrigt fremgår det at en ensstemmig dagspresse at klippet blev lavet i forbindelse med et interview med et par bloggere. Der var ikke tale om en social sammenhæng... for all we know.
Men lad os lige tage hele citatet
"" Hvis min musikkarriere kommer dertil, hvor jeg skal stå og give hånd til de der mennesker, jeg sværger på mit liv, jeg spytter Frank Aaen i ansigtet, jeg spytter Johanne Schmidt-Nielsen. De er så ulækre. Det er bunden af bunden. Det er så pinligt for Danmark, at de findes. Jeg håber, nogle dræber dem. Det har du mit ord på. Jeg håber, nogle dræber Frank Aaen og Johanne Schmidt-Nielsen ""
Nå ja, citatet er ikke 100% korrekt gengivet.... men der er ikke ændret mere i teksten end at den objektive iagttager sagtens kan vurderer om det her er en tilforladelig ytring eller en strafbar trussel.
@Mikkel Andersson:
Nej, jeg mener bestemt ikke, at Kidds kommunikation var cutting-edge. Jeg mener, at den var som man kunne forvente af en ung, forhenværende semi-subsistensløs, beruset mand fra Nørrebro, som ikke har advokater eller rådgivere til rådighed og som er vokset op med den næsten fuldstændige sammenblanding af det private og det offentlige rum, som sociale medier giver nu og vil give endnu mere i fremtiden.
Blogindlæggets ærinde er ikke at fremhæve Kidds fantastiske kommunikation. Jeg synes det var dumt sagt, men jeg synes også, at medierne tager det op i en helt forkert kontekst, fordi de simpelthen ikke forstår den kontekst, det tages op i. De forskrækkede journalister, jeg skriver om er i øvrigt hverken Ekstra Bladet eller Se og Hør, som begge skriver om alverdens mærkelige ting, men typer som Tom Jensen fra Berlingske. Du kan se hans temmelig forskrækkede reaktion her:
http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2012/01/20/rapperen-kidd-star-ikke-alene-i-onsket-om-at-se-df-toppen-draebt/
Aviserne kan sagtens bruge twitter som en citatbank, men den måde at drive journalistik på bliver begyndelsen på enden af dem selv. For hvad forhindrer os i at gå direkte til kilden og se citatet og reaktioner i deres rette kontekst, i stedet for at skulle ind på politiken.dk for at se det? Det er kun et spørgsmål om tilvænning. Medierne er i gang med at gøre sig selv overflødige på den måde. Urban har betalt prisen, og der går ikke længe før næste offer bukker under.
@Kim Goltermann:
"Ændrer ikke en tøddel ved at det er meget alvorlige trusler mod navngivne personer (endda folkevalgte politikere) og at truslerne er viderebragt til en større kreds.... altså videbragt i offentligheden. Det er strafbart. Punktum!! Politiet vurderer nu om bevisbyrden kan løftes..... kan den det får han 14 dage i brummen, eller nogen i den stil."
Der ER forskel. Samme dag, som Kidd-historien kom frem, kom det frem, at en ung mand var blevet sigtet for trusler mod blandt andre nogle radikale. Han havde sendt mails, skrevet trusler i debatindlæg på nettet og i kommentarer til youtube-videoer.
Det er en anden situation, og det tror jeg også godt, at du kan se. Det er trusler, der systematisk og koldblodigt er fremsat direkte henvendt til ofrene, eller i hvert fald på en måde, hvor man måtte formode, at ofrene ville opdage dem.
"Måske den unge mand skulle lade være med at fulde sig hvis ikke han kan styre sine udtalelser med alkohol i blodet."
Enig, men det kunne man godt nok sige om mange af os. Mig selv inklusive. Jeg vil åbent erkende, at jeg indimellem har sagt til i fuldskab, som jeg efterfølgende ville ønske, at jeg ikke havde sagt. Når jeg tænker over det, faktisk især da jeg var først i 20'erne. Jeg tænker næsten, at det samme kan være tilfældet med dig.
"Iøvrigt fremgår det at en ensstemmig dagspresse at klippet blev lavet i forbindelse med et interview med et par bloggere. Der var ikke tale om en social sammenhæng... for all we know."
Hør nu her: Bloggerne er hans venner. Dem der laver hans videoer er hans venner. Dem der producerer musikken er hans venner. Der er ikke tale om en milliardindustri styret af promotere, agenter, advokater, pladeselskaber osv, men om nogle unge mennesker som har lavet noget musik, lagt det på nettet og pludselig er blevet berømte.
Derfor opfører de sig som unge mennesker, og ikke som de castede, instruerede, scriptede unge x-factor-deltagere, vi og medierne er vant til.
Angående dit enhedslisten eksempel: Jeg kommer aldrig til at stemme på hverken DF eller Enhedslisten, og ved ikke rigtigt hvad det skulle til for. Jeg synes ikke trusler mod DF er anderledes end trusler mod alle mulige andre. For mig er konteksten det altafgørende.
Hvis man så Kidds tweets efter at sagen kom frem, er det i øvrigt tydeligt, at han ikke selv betragter det han har sagt som trusler mod nogen.
Medierne forstår så udemærket konteksten. Er citaterne fremsat med henblik på offentliggørelse og vil de være interessante for læserne? Hvis ja, så skriver de historien. Din ide om, at de har en masse at tabe derved, kan jeg overhovedet ikke se du har noget belæg for. Som Kidd-sagen illustrerede så vandt de mens dem med den subtile og raffinerede forståelse af sociale medier tabte. Det vil de også gøre i fremtiden, ligesom en hel masse vil larme om at deres citater er "taget ud af kontekst", hvad de har gjort siden de første aviser kom på gaden for hundreder af år siden.
Der er intet, som forhindrer folk i selv at gå på Twitter eller se videoen. Det har mange flere utvivlsomt også gjort, ganske som journalisterne gjorde. Og der var stadig en god historie bagefter, som de artikler de skrev havde belæg for.
Og mere principielt: Hvis man siger for et rullende kamera og til folk, man ved har tænkt sig at offentliggøre det, at man gerne så politikere, som man ikke kan lide skudt, så fortjener man at blive hængt ud for det (ganske som havde man kommunikeret samme budskab via runesten, mobiltelefon eller to dåser forbundet med en snor). Også selv om man er stiv.
Koblingen mellem Urbans lukning og Kidd er i øvrigt ekstremt søgt.
@Mikkel Andersson
OK, lad mig uddybe koblingen mellem Urbans lukning og Kidd-historien. Den er nemlig ret central for min pointe her, eller i hvert fald en overordnet pointe, som Kidd-pointen kan udledes af.
Begge ting er dele af generelle tendenser. Den ene tendens er, at medierne i jagt på succes på den korte bane tager de nemmeste og mest sensationsprægede historier. Netmedierne kan nemlig konstatere, at det er sensationshistorierne, der giver flest sidevisninger den dag og de trykte kan se, at det er de sælger flest aviser, når spisesedlen er en sensation. Samtidig betyder det, at historierne er nemme, at de også er billige at producere. Langt henad vejen kan man bare sætte praktikanter til at sidde og lave dem.
Den anden tendens er, at medierne bløder. Urbans lukning er blot en del af denne tendens, en anden del af tendensen er, at 2012 ifølge undersøgelser bliver året, hvor dollars brugt på onlinereklamer overstiger dollars brugt på trykte medier ( http://mashable.com/2012/01/19/online-advertising-surpasses-print-2012/ ), penge som langt fra nødvendigvis lander hos avisernes netsider. Der er masser af tegn på denne tendens, og det er vi formentlig heller ikke uenige om.
Min pointe er, at disse to tendenser er forbundet. For hvad skal jeg som læser med medier - trykte og online - når kilderne til deres vigtigste historier er frit tilgængelige for mig? Hvorfor skulle jeg bruge mellemmanden, når jeg kan få den ægte uforfalskede vare i dens rette kontekst ligeså nemt? Hvad afholder læserne fra, at gøre præcis det samme som aviserne, når det nu er så nemt.
Dette forstærkes af sensationstrangen hos aviserne. For er det ikke blot endnu et argument for at gå direkte til kilden, når jeg baseret på erfaringer må mistænke medierne for at have taget deres historier ud af en kontekst og måske blæst den op til et niveau, den ikke kan bære.
Når det lige skulle gå ud over Urban, er det mest fordi de var genstand for mit seneste blogindlæg, hvor jeg blandt andet skrev følgende, som passer godt ind her:
"Der er nemlig rigtig gode årsager til, at hverken kunder eller annoncører gider betale tilstrækkeligt for at få indhold fra aviserne: Det er ikke mere værd, end det indhold, som produceres af entusiaster og som kan hentes gratis på internettet. I hvert fald ikke ret meget af det.
Af samme grund er jeg også overbevist om, at fremtidens mediebillede vil se markant anderledes ud, efterhånden som aviserne en efter en må bukke under for deres egen utilstrækkelighed og manglende evne til at producere noget, som folk gider opsøge."
http://jakobhorn.dk/avisdod/
Dette var dog ikke min oprindelige pointe. Den var, at Kidds udsagn var taget ud af en kontekst, som aviserne ikke forstår. Det fastholder jeg. Måske EB og SE&HØR gør, men ikke for eksempel Tom Jensen fra Berlingske, som jeg linkede til før.
@Mikkel
Jeg kan også spørge på en anden måde:
Nu hvor kilderne med internettet er blevet allemandseje, hvad kan journalister så, som alle med en internetforbindelse og en nogenlunde beherskelse af det danske sprog ikke kan?
Hvis svaret er ingenting, er det vel tydeligt, hvorfor aviserne en efter en kommer til at dreje nøglen om.
Hvis svaret er forholde sig kritisk, belyse på nye måder og perspektivere, må næste spørgsmål blive, hvorfor kommer de så ikke i gang med det?
Synes du selv journalisterne i Kidd-sagen bringer nye vinkler og perspektiver på banen. Nej, de gør da ej. Det er mig og andre bloggere der gør det, om du så kan lide de nye perspektiver eller ej.
Kilderne til en masse ting er frit tilgængelige, og har i øvrigt altid være det. Du kan læse finansloven online, men gør du det? Nej, du læser en opsummerende artikel, som en journalist har skrevet sammen om den (og hvis ikke, så er du en marginal undtagelse). Du kan selv ringe til alle mulige forskere og høre deres egen mening om aktuelle videnskablige og politiske, men gør du det? Nej, fordi de fleste vil gerne have nyheder i en prioriteret, effektive formidlet og redigeret fremstilling, som gør, at de som medieforbrugere kan blive informeret på relativt kort tid, og derefter komme tilbage til at skrive sjove statusopdateringer, se X-faktor og finde billeder af katte som ligner Hitler.
Journalistik består i at udvælge og prioritere. Derfor vil ALLE JOUNRLISTER I ALLE LANDE TIL ALLE TIDER prioritere en historie om en kendt musiker, der erklærer med henblik på offentliggørelse erklærer, at han gerne så en kendt politiker dræbt. Og hvis de ikke gjorde det, så var de simpelthen dårlige journalister. Historien lever op til helt klassiske nyhedskriterier for aktualitet, sensation og konflikt, og er følgelig noget, som faktisk interesserer rigtig, rigtig mange læsere, hvoraf mange da teoretisk set godt kunne have fundet Kidds twitter-profil, men ikke gjorde det. Og som også teoretiske kunne have besøgt denne efterfølgende, men heller ikke gjorde dét.
Derfor er det ironiske, at Kidd-historien ovenstående er et eksempel på, at de etablerede medier er ganske gode til at indarbejde historier fra de sociale medier og vinde derved. Den illustrerer også, at man som offentligt kendt person i virkeligheden er den, som står med problemet. Hvis man siger noget nyhedsværdigt på et offentligt medie, så er der ingen kære mor uanset hvor socialt det er, for personen har selv lagt hovedet på bloggen og udopfordret leveret de saftige citater.
At mediebranchen har det skidt og annoncer flytter til nettet, er vist årtiets mindste overraskelse. De generationer, der betalte 4500 for en daglig avis om året, er ved at dø. De nye læser stadig de samme medier for en meget stor dels vedkommende, men gør det på nettet, hvor de betalingsmodellen er voldsomt anderledes. Derfor vil mediehusene aviser vil gradvist blive mindre og skære dybt i de tykke lag af fedt, som mange af dem stadig har. Flere af dem vil sikkert også lukke (at Urban ville gøre det har reelt været givet siden Nyhedsavisen som den var et modsvar til, gik ind). Men jeg tror det er et voldsomt elitært synspunkt, at almindelige nyhedsforbrugere skulle sammensætte deres eget mediebillede fra tusinder af kilder. Det sker aldrig. Det er sådan nåed medienørder og folk som lever af specialviden om mediebranchen gør. De fleste almindelige nyhedsforbrugere, har et liv som de gerne vil leve, og søger derfor samlede medier/portaler, hvor andre prioriterer og sortere i nyhederne for dem.
Mht. Tom Jensens indlæg, så er det i øvrigt rigtig godt og ikke præget af noget, der ligner overdreven alarmisme. Hans overordnede pointe er, at uhyggeligt mange af Kidds venner (der antageligvis ikke allesammen er fulde og skæve..) sympatiserer med en forhåbning om at myrde navngivne politikere, og at det eksemplificerer en afstumpet og usympatisk tendens. Jensen har i øvrigt gjort præcis det, som du efterspørger og besøgt Kidds-twitter profil og rapporteret herfra - endda med screenshots. Igen er det de etablerede medier som vinder og folkene på de sociale, som taber, eller ihvertfald offentligt bliver udstillet som hvad de er; pænt afstumpede.
Ad indlæg ":
"hvad kan journalister så, som alle med en internetforbindelse og en nogenlunde beherskelse af det danske sprog ikke kan?"
Journalister kan kommunikere bedre og mere læsværdigt end de fleste andre. De kan prioritere og udvælge nyheder med henblik på at formidle dem til en bredere kreds. Ingen af delene er raketvidenskab, men det overrasker mig tit hvor ringe en forståelse selv akademikere - eller måske særlig akademikere - har for netop det forhold.
Nej, jeg synes ikke at "journalisterne i Kidd-sagen bringer nye vinkler og perspektiver på banen". Det, der undrer mig, er at du tilsyneladende forventer de skal det. Det siger mig, at du - trods meget storladne udmeldinger om branchen - ikke har meget styr på, det basale mht. hvad nyhedsjournalistik går ud på. Nyhedshistorier, som dem om Kidd, skal formidle givne forhold til et bredere publikum. De skal ikke perspektivere en dyt. Det har man de analytiske, opinionsprægede og udredende genrer til, hvor man kan sige at Tom Jensen fint skriver sig ind i en af disse.
Jeg har nok styr på, hvad nyhedsjournalistik går ud på, til at jeg var en del af det team, som firedoblede læsertallet på min tidligere arbejdsplads bold.dk, som i øvrigt er et af de få danske medier, som rent faktisk giver et fornuftigt overskud. Måske du skulle pege fingre af journalisterne på de medier, som har vigende læsertal og store underskud i stedet. I samme moment undrer det mig, at du fremstiller mig som elitær og akademiseret, for sådan opfatter jeg på ingen måde mig selv. Men lad nu det ligge, selvom det er ærgerligt, at du vil trække det ned på det plan.
Jeg er ikke sikker på, at journalister kan kommunikere bedre og mere læsværdigt end så mange andre. I hvert fald ikke så meget bedre til, at det er nok. Og indtil videre er tallene på min side. Jeg savner stadig at se dig forholde dig til mediernes nedtur.
"Kilderne til en masse ting er frit tilgængelige, og har i øvrigt altid være det. Du kan læse finansloven online, men gør du det? "
Det er jo bare ikke rigtigt. Set i mediehistorisk perspektiv, er det jo noget helt nyt, at man kan læse finansloven online. Og alt andet online. For bare 15 år siden havde vi brug for journalisterne til at stille spørgsmål til kilderne. I dag kan vi bare gå ind på kildernes hjemmeside og få svar på vores spørgsmål. Og hvis ikke spørgsmålene allerede er stillet, kan vi selv gøre dette på sociale netværk. Udviklingen er i øvrigt nogenlunde parallel med mediernes nedtur, uden at jeg dog ville gå så langt som at sige, at der ikke er andre faktorer i sidstnævnte.
Læser jeg finansloven? Nej. Gør journalisterne? Ikke ret mange af dem. Ikke dem på aviserne, i hvert fald. Dem, der er ansat i partiapparaterne og interesseorganisationer gør og leverer færdigvinklede historier til aviserne, som stadigt mere ukritisk sakser dem og smider dem ud i æteren. Se for eksempel dette glimrende blogindlæg om betalingsringen: http://www.kommunikationsforum.dk/per-meilstrup/blog/oproeret-mod-betalingsringen-er-et-medieskabt-falsum
Men kan jeg ikke selv ligeså godt gå ind på Cepos' eller Martin Geertsens hjemmesider og læse det der? Jo, og det er lige præcis hvad jeg og en masse andre i stigende grad gør, og derfor er medierne ved at udspille deres egen rolle.
Journalisternes rolle er at udvælge og prioritere, skriver du. Ikke ret meget længere, svarer jeg. Det vil i stigende grad overgå til crowdsourcing som reddit, digg og herhjemme 180grader. Vi er der ikke endnu, men det kommer til at gå stærkt. Hvorfor skulle jeg udlicitere det til en lille flok journalister at udvælge mit stof, når jeg kan udlicitere det til summen af 10.000 mennesker, som jeg ved tænker på nogenlunde samme måde som jeg. Det er en påstand at fremtiden ser sådan ud, men det er en påstand, som jeg godt vil tage et væddemål på. Og et kommer til at gå stærkt. Tænk på, at Facebook ikke eksisterede i Danmark for syv år siden, og prøv så at tænke syv år frem.
Selv hvis medierne skulle komme op med en model, hvor de kunne gøre sig selv mere interessante end den slags crowdsourcing, hvordan skulle de så kunne profitere af dette? Der er for mange i dag, der har alle mulige interesser i at skabe og prioritere nyheder og som hellere end gerne vil gøre det gratis til at man kan tjene penge på det i fremtiden.
"Men jeg tror det er et voldsomt elitært synspunkt, at almindelige nyhedsforbrugere skulle sammensætte deres eget mediebillede fra tusinder af kilder. Det sker aldrig."
Hvad skal jeg sige? Vi får se. Du ville ikke blive den første, som sagde, at noget aldrig skete, hvor det siden viste sig, at du tog fejl. Jeg er ikke så meget i tvivl om, at det vil ende som jeg har skrevet ovenfor. Og at det vil gøre det snart.
Det kan undre mig, at folk stadig ikke forstår HVOR stor en revolution internettet er. Især undrer det mig, at aviserne tror, at det kun er dem, der kan gøre brug af de nye muligheder, og at læserne ikke forstår at gøre det samme. DAKOLOS, som man siger (de andre kan også læse og skrive).
Jeg har ikke læst din bio, så det med akademikere var ikke et personangreb men en eftertanke. Det er jeg i øvrigt også selv. Hvis du har styr på nyhedsjournalistik, så savner jeg at det kommer til udtryk. En artikel om at Kidd har sagt X, skal være "perspektiverende" er jo lige så meningsløst, som at en artikel om, at der er ildebrand på Blegdamsvej skal være det.
Jeg har forholdt mig til mediernes nedtur. Mediehusene har en forretningsmodel, der er baseret på en teknologi fra det 20. århundrede hvor annoncer og papirabonnenter financierede showet. Men de kan ikke financiere det nuværende omkostningsniveau. Det ændrer ikke ved, at journalistisk produkter, der er udgivet af publicistiske medier, er klart de mest læste danske sider online, så i den henseende er "tallene ikke på din side". Det er ikke produkterne men er forretningsmodellen, der er defekt, og det er papiraviserne, ikke journalistikken, som folk fravælger.
For 15 år siden kunne alle også læse Finansloven. Det var mere bøvlet, men alle kunne henvende sig til Folketinget og få den. Men finansloven er røvkedelig, kompliceret og det kræver lang tid at grave de ting frem, som er væsentlige hvorfor de fleste ikke gider det. Selv ikke, når den kun er to klik væk, er det noget folk gider. Du har altid kunne gribe knoglen og selv kunnet ringe til kilder. Har folk gjort det? Nej. Det gider de heller ikke. Går de i dag ind på kilders hjemmesider og har lange konversationer? Ja, sikkert i et eller andet Jeff Jarvis-agtigt parallelunivers, men ikke i denne verden, medmindre man er en del af et meget lille mindretal, som brænder intenst for emnet. For som sagt har de et liv at leve, og der giver det for mange god mening at lade andre prioritere og redigere. Diskrepansen mellem hvad folk "kan" og hvad folk faktisk gør, er temmelig stor.
Derfor tror jeg, at mere specialiserede portaler som 180grader, Huffpo etc., kan tage over i nogen grad. Men det ironiske er, at de i høj grad også er stiftet af og/eller inddrager journalister i udstrakt grad, ganske som Pittelkow/Jespersens Korte Avis, der snart kommer, også er det. Jeg tror ikke, at de store mediehuse for evigt vil være de mest besøgte, som tilfældet er nu, men jeg er ret sikker på, at de evner som journalister besidder vil blive en central komponent i fremtiden også. Symptomatisk ser man jo også rigtig mange, af de mindre website, der - så snart de har opnået en vis succes - ansætter folk med en baggrund i kommunikation og journalistik, fordi de ønsker at professionalisere deres kommunikation. Det kan godt være, at DAKLOS men rigtig mange kan ikke desto mindre se en oplagt fordel i, at få fat på nogen, som har præcis dette som deres primære kompetence.
Kidd-historien skal og kan ikke perspektiveres, det er jeg enig i. Min argumentation går snarere på, at man ikke skulle have skrevet den, eller have ladet det være en notits. Ikke eb.dk eller Se&hør - de skriver som sagt så meget - men Politiken og Berlingske. Her er vi dog ved at være temmelig langt væk fra kernen.
Min pointe omkring Kidd var, at det han skrev blev taget ud af en sammenhæng. Min pointe omkring medier var, at de er ved at køre sig selv ud på et ligegyldighedens sidespor. Kidd-historien var blot et eksempel herpå, ikke hele årsagen.
Jeg er jo ikke ude i et frontalangreb på journaliststanden som sådan. Det jeg angriber er journalister - eller snarere redaktioner, som netop kører sig selv ud på det her ligegyldighedssidespor ved at tro, at de kan overleve ved at bringe hvad man kan få alle mulige andre steder.
Når du helt korrekt nævner, at det er journalister som står bag for eksempel 180grader (i hvert fald er Ole Birk Olesen journalist), viser det jo bare, at der er nogle journalister, som har samme overbevisning som jeg. Og de vil selvfølgelig også være relevante. Det vil de fleste journalister vel i virkeligheden. Det er ikke dem, der dør, men redaktionerne og medierne.
Jeg tror du misforstår tilgængelighed, når du skriver, at finansloven var tilgængelig for offentligheden før internettet. Ja, hvis man kendte systemet og havde tid og overskud til at følge reglerne. Nej, hvis man var et helt almindeligt menneske. Og uanset hvad, var det dengang nemmere at få det fra aviserne.
Sådan er det ikke længere. Nu udkommer love og udspil på nettet sammen med en noget kortere sammenskrivning og akkompagneres lynhurtigt af horder af kommentarer fra politikere, som også udgives på nettet. Hvis redaktionerne ikke kan få finde på noget mere at byde på, er de ikke længere relevante. I hvert fald ikke relevante nok til, at de kan lave en forretning.
Filmen knækker helt når du skriver, at kilderne altid har været tilstede. Har du telefonnummeret til landstræneren? Eller statsministeren? Eller Mærsks direktør? Nej. Har du Kidds twitter-id? Ellers kan du i hvert fald hurtigt få det.
Tak for dine velskrevne og relevante input. Jeg synes vi nærmer os en påstand-mod-påstand-situation, men er frisk på at fortsætte, ikke mindst hvis der bringes nye ting på banen.