Introduktion til apps

Cirkaplan for forløbet, som løber frem til efterårsferien.

Ændringer vil forekomme.

Ugenr Antal timer Indhold
Apps 37 2 Intro: Internettet, hjemmesider, web1.0 og 2.0, apps.
Usability: Steve Krug, Jakob Nielsen + intro til værktøj
38 4 Forundersøgelser: Konceptudvikling, målgrupper, markedsundersøgelser, skitser.
39 4 Produktion af apps, første iteration.
40 4 Test og anden iteration.
41 4 Færdiggørelse af apps og rapporter.

Internettets historie

TCP/IP

TCP/IP var den første del, der blev udviklet til Internettet. Det skete i begyndelsen af 1970’erne af Robert E. Kahn og Vinton G. Cerf, som begge var ansat i det amerikanske forsvarsministerium.

IP står for Internet Protocol. Det er den protokol som gør, at man kan sende en besked via et computernetværk og ramme en anden computer. Det sker ved hjælp af en IP-adresse, som er en unik adresse som alle apparater, som interagerer med internettet har. Den kan sammenlignes med en fysisk adresse som Willemoesvej 4, 4200 Slagelse eller et telefonnummer. Den arbejder på networklaget i OSI.

TCP står for Transfer Control Protocol. Den er en protocol, som kan kontrollere, om den besked, man har sendt via IP er nået frem. Den arbejder på transportlaget i OSI.

Med opfindelsen af TCP/IP blev det muligt at sende beskeder fra en computer til en anden.

HTTP og Web 1.0

Http er en forkortelse af hypertext transfer protocol. Lidt forenklet kan hypertext forståes som hjemmesider. Det blev opfundet omkring 1990 af englænderen Tim Berners-Lee.

Http bygger ovenpå TCP/IP. Med http kan man sende en anmodning (request) til en server om at få vist et indhold. Serveren vil så sende indholdet gennem internettet til ens computer.

I praksis foregår anmodningen automatisk, når man taster en url. Hvis man for eksempel taster zbc.dk vil den computer man sidder ved sende en anmodning om at få vist alle de billeder, tekst, små programmer og andet indhold, som findes på hjemmesiden. Det vil blive sendt tilbage sammen med nogle filer, som viser hvordan det skal stå. På den måde får man vist en hjemmeside.

Server side scripting og Web 2.0

Web 1.0-sider er statiske. Det betyder, at de har samme indhold indtil for alle, der går ind og kigger på dem, og indholdet forbliver det samme, indtil en administrator går ind og retter der.

Med Web 2.0 har vi fået dynamiske hjemmesider. Det betyder, at indholdet hele tiden kan skifte og kan tilrettes den, som ser på det. Teknologien, som har gjort det muligt, hedder server side scripting. Det går lidt forenklet ud på, at hjemmesiden bliver kodet af en computer på serversiden, mens den indlæses.

Det har gjort det muligt at lade brugeren blive medskaber af hjemmesiderne, som det for eksempel gør sig gældende for sociale medier.

Kommunikative forskelle

Hvor Web 1.0 har fået betegnelsen hypertekst har den norske forsker Espen Aarseth giver Web 2.0 (og tilsvarende) betegnelsen kypertekst.

Web 1.0 kan nemt beskrives med den moderne kommunikationsmodel, som I vil kende fra undervisningen i Kommunikation/IT:

Den model er bare ikke ret god til at beskrive Web 2.0 / Kypertekst. Her er afsender/modtagerforholdet for eksempel helt udvisket. Hvem er afsender og hvem er modtager, når brugeren bliver medskaber?

Her kan vi i stedet med fordel bruge nedenstående model.

Det, afsenderen udstikker her er den kommunikative, æstetiske og narrative ramme for kommunikationsrummet. Herefter overlades selve indholdet til brugerne selv i et mere eller mindre umodereret forum.

Selv små forskelle kan dog have enorm indflydelse på brugeradfærden og dermed mediets natur og samtalen på det.

Tag for eksempel Instagram og Snapchat. For en, som aldrig har hørt om nogen af medierne kan det være svært at kende forskel. Begge giver brugeren mulighed for at dele billeder og video. Begge giver brugeren mulighed for at styre hvem, de skal deles med. Begge giver brugeren mulighed for at lægge filtre på billederne og manipulere med dem på andre måder. Begge giver mulighed for at skrive lidt tekst som kontekst. Men på det ene bliver billederne liggende, mens de slettes på den anden. De fleste vil nok være bevidste om, hvilken enorm forskel det gør for brugernes adfærd.