-
Andre indlæg
- Begrebshygiejne
- Eye Candy og avisdød
- Alt er bedre end en uopdateret hjemmeside
- Nyt nyhedsbrev fra RSS
- Hængt ud som barnemassemorder
- Leg med finansloven
- Hvad skete i din gade for 100 år siden
- Historieformidling ad den tredje vej
- Historiefokus
- Status på Auken/Nyrup
- Liverapportering fra det socialdemokratiske formandsopgør
- Ophavsretten tager historien som gidsel
- Et par billeder fra ACTA-demonstrationen
- Journalistforbundets forældede støtte til ACTA
- Når gamle mennesker laver en netavis
- Kidd og chokerede journalister
- Avisdød
- Elbæks fine håndtering
- Edgerank – hvorfor facebookaktivitet er vigtig
- Statements – ikke spørgsmål – giver facebookaktivitet
- Intet over budskabet
- Özlem og de sociale medier
- Vi er alle sære
- Køb hash på facebook
- Følg 2. verdenskrig “live”
Intet over budskabet
Når nye teknologier kommer på markedet er det helt naturligt og forståeligt, at folk i de for teknologien relevante brancher begynder at lege med det. Det gælder også for kommunikationsbranchen, som i den grad er blevet velsignet med nye teknologier de seneste år.
Scott Stratten om sit syn på QR-koder. Og hvor har han ret.
Internettet og alt hvad det har ført med sig af hjemmesider, smartphones, apps, deling, sociale tjenester og så videre præsenterer kommunikatoren med et hav af nye muligheder.
Som altid når folk begynder at lege, risikerer man at fortabe sig i legen og miste sit fokus. Det skete for eksempel med de irriterende flash-hjemmesider, hvor tanken var, at man skulle sidde i flere minutter og glo på en eller anden animation før man kunne komme ind til de oplysninger man søgte.
Min påstand er, at det lige nu er ved at ske igen, denne gang med smartphones. I begejstringen for at bruge al den nye smarte teknologi, snubler mange kommunikatorer og man ender med slet ikke at kunne se budskabet for bare augmented reality, GPS-signaler og QR-koder. Det er altsammen fantastiske redskaber i deres rette sammenhæng.
Men brugt forkert bliver de bare irriterende for brugeren og skygger for budskabet. Som når begejstringen for QR-koder tager overhånd og enten tilbageholder information indtil man scanner koden eller er placeret forkerte steder, som i emails eller på hjemmesider.
Eller når DMIs app automatisk vælger at vise vejret for det sted, jeg allerede befinder mig, baseret på telefonens GPS. Irriterende, når GPS’en ikke kan opnå forbindelse, eller når man for den sags skyld ønsker at kende vejret det sted, man er på vej hen, og ikke der hvor man er.
Tommelfingerreglen må altid være: Intet over budskabet. Hvis noget kan understøtte dit budskab eller din fortælling er det en velsignelse for alle parter. Hvis ikke, kan en god gammeldags plakat, en statisk hjemmeside eller folder måske være ligeså god.


