-
Andre indlæg
- Begrebshygiejne
- Eye Candy og avisdød
- Alt er bedre end en uopdateret hjemmeside
- Nyt nyhedsbrev fra RSS
- Hængt ud som barnemassemorder
- Leg med finansloven
- Hvad skete i din gade for 100 år siden
- Historieformidling ad den tredje vej
- Historiefokus
- Status på Auken/Nyrup
- Liverapportering fra det socialdemokratiske formandsopgør
- Ophavsretten tager historien som gidsel
- Et par billeder fra ACTA-demonstrationen
- Journalistforbundets forældede støtte til ACTA
- Når gamle mennesker laver en netavis
- Kidd og chokerede journalister
- Avisdød
- Elbæks fine håndtering
- Edgerank – hvorfor facebookaktivitet er vigtig
- Statements – ikke spørgsmål – giver facebookaktivitet
- Intet over budskabet
- Özlem og de sociale medier
- Vi er alle sære
- Køb hash på facebook
- Følg 2. verdenskrig “live”
Konkurrence som kommunikationsredskab
Valgkampen er nu historie, og jeg vil fortsætte bloggeriet med en case fra mit arbejde, som jeg synes er et godt eksempel på guerillakommunikation (et begreb, jeg vender hjem til. Mere derom senere).
Opgaven er at fortælle deltagerne på LOs kongres om det arbejde, Børn-hjælper-Børn-fonden har udført siden den modtog en generøs støtte i forbindelse med sidste LO-kongres i 2007. Det er der et par udfordringer i.
For det første er det ikke et helt simpelt budskab. Der har været mange forskelligartede projekter i gang med mange forskellige formål flere forskellige steder.
For det andet er det i sagens natur ikke noget hovedtema for kongresdeltagerne. Det er ikke talerstol-stof, men noget vi får lov at fortælle til alle, der gider høre på os mens de holder pause.
Jeg har valgt at bygge kommunikationen op som en konkurrence. Det er på ingen måde min opfindelse. Det er tværtimod noget, der er kendt vidt og bredt, men jeg vil alligevel bruge lidt plads på at skrive om det her, da det er en oplagt som guerillakommunikation, da det både er billigt og effektfuldt og imødekommer begge mine udfordringer på en god måde.
Man deltager i konkurrencen ved at besvare tre spørgsmål på en blanket, som afleveres i vores stand. Da spørgsmålene omhandler fondens arbejde siden sidste kongres, er det en forudsætning for at deltage, at man læser vores medbragte materiale. Selvom budskaberne ikke er så simple, maksimerer vi på den måde chancen for, at folk beskæftiger sig med dem. Det er naturligvis ikke carte blanche til at skrive op af vægge og ned ad stolper. Jeg vil bestemt opfordre til, at man holder det så stramt, letlæst, punktopstillet, billedfyldt og appetitligt som muligt.
Samtidig adresseres den anden udfordring, da det bliver nemmere at fange folks interesse. Vi har nemlig en præmie at lokke med. Muligheden for at vinde en relativt lille præmie, for eksempel et stykke elektronik til et par tusinde kroner, virker erfaringsmæssigt mere tillokkende på folk end en sikker gevinst på for eksempel et kaffekrus. Og med 700 deltagere er det langt billigere med en stor præmie end med 700 små.
Endelig er en konkurrence et fantastisk redskab, hvis man ønsker en handling fra folk, for eksempel at de giver et bidrag, køber en vare eller melder sig til noget eller ind i noget. Det tager nemlig lidt tid at udfylde en deltagerblanket, og det er tid, man har til at tale til og med den, der udfylder.
Det bliver ikke fokus på weekendens kongres, men det bliver til gengæld spændende at se, hvor vidt vi kommer ud med vores budskab. Den slags er også langt henad vejen målbart med en konkurrence, da man jo blot kan tælle de korrekte svar i konkurrencen.
Jeg lægger nogle billeder ud på twitter deroppe fra, hvis det har interesse. Følg med på @jakobhorn eller nederst her på siden.

