Sociale netværk er stormet frem de sidste 5-10 år. Herhjemme har vi set mest til Myspace , Youtube og Facebook, men det er kun den absolutte top af isbjerget.

På verdensplan findes et hav af sociale og medier, og meget tyder på, at også den sidstnævnte kategori har en fremtid i Danmark. Det sociale nyhedsmedie 180grader rundede 100.000 unikke besøgende i maj måned, og det til trods for, at det er et nichemedie for borgerlig politik.

Berlingske media har ligeledes lanceret en slags socialt medie i form af dinby.dk, hvor borgere selv kan dele nyheder fra deres lokalområde, ligesom kulturkalendere kultunaut.dk i et vist omfang er brugergenereret.

I dette blogindlæg har jeg beskrevet fem sociale medier, som jeg finder interessante af forskellige årsager. Det bliver et pokkers langt blogindlæg, men bliver det for meget af det gode, kan man jo bruge det som en slags mini-opslagsværk.

Twitter

Brugere på verdensplan: Cirka 200 millioner.

Anvendelighed på dansk: God. Der er masser af aktivitet på dansk på Twitter, men man får mest ud af det, hvis også man følger de engelske.

Udover Facebook, Youtube og Myspace er Twitter nok det bedst kendte sociale medie herhjemme i Danmark.

Konceptet er, at man skriver opdateringer eller mikroblogindlæg på 140 tegn eller mindre. Dette kan være et link til en video eller en længere artikel et andet sted med en lille kommentar tilknyttet, men ligeså ofte kan det være et statement, en opdatering på, hvad man foretager sig eller en kommentar til en begivenhed.

Der er to grundlæggende funktioner, man kan forsyne sine indlæg med:

Man kan henvende sig direkte til andre brugere ved at skrive deres brugernavn med et @ foran. Dermed vil brugeren kunne se, at man har skrevet om vedkommende og får mulighed for at svare, og på den måde kan man lave deciderede samtaler.

Man kan også forsyne sit indlæg med et såkaldt hashtag. Det er et ord, som der opstår konsensus om at beskrive bestemte emner, og som man sætter et # foran. Dansk politik har for eksempel hashtagget #dkpol, og søger man på dette, vil alle indlæg med dette tag komme frem. På den måde kan der opstå deciderede debatter med mange deltagere.

Modsat Facebook, hvor relationer er gensidige, kan man godt have envejsrelationer på Twitter. Man kan altså følge nogen, uden at de behøver følge en tilbage. Det er derfor ikke ualmindeligt, at kendte mennesker, som bruger twitter har mange tusinde, nogle gange hundredetusinder, der følger dem.

Digg

Besøgende på verdensplan: 8,5 millioner.

Anvendelighed på dansk: Ikke eksisterende. Digg kan indtil videre kun bruges på engelsk.

Digg er et socialt nyhedsmedie, altså et socialt medie, hvor brugerne kan dele artikler med hinanden. Den slags medie havde eksisteret inden Diggs lancering i 2004, men Digg var de første til at indføre et afstemningssystem.

Brugerne kan ’digg’ (godt lide) eller ’bury’ (begrave) det, de andre brugere linker til, og det med flest diggs kommer til at lægge højest på siden, mens artikler vil blive helt slettet, hvis de får nok buries. Det, man ser på Diggs forside har altså den kvalitetsgaranti, at de øvrige brugere har stemt det op, fremfor de tusindvis af andre bidrag, der linkes til.

Dette er også årsagen til, at siden ikke er anvendelig på dansk. Da det er et engelsksproget netværk, ville en artikel på et andet sprog end engelsk aldrig have en chance for at blive synlig for de andre brugere, da kun meget få ville stemme den op.

For at sikre en vis udskiftning, bliver de diggs, artiklerne får, mindre værd over tid. En artikel med 100 diggs, som er lagt op for en time siden, vil ligge over en artikel med 200 diggs, som blev lagt op i går.

Artiklerne deles op i en række forskellige kategorier, som man kan sortere dem efter. Selvom man ikke kan komme på forsiden af selve Digg, kan man således godt komme på forsiden af Politics, forudsat at det er det, man har skrevet om, selvfølgelig.

Det er muligt for brugerne at kommentere på artiklerne.

Reddit

Besøgende på verdensplan: Cirka 14 millioner

Anvendelighed på dansk: Ikke eksisterende. Reddit kan indtil videre kun bruges på engelsk, tysk, japansk, fransk, italiensk og spansk, selvom dele af navigationen er oversat til dansk.

Reddit er samme princip som Digg, men med et par forskelle. Hos Digg har de negative stemmer (buries) ingen betydning før de når et vis niveau, hvor artiklen helt fjernes. Hos Reddit udligner en negativ stemme en positiv. Artiklernes pointtal er altså differencen mellem positive og negative stemmer.

Ellers er princippet det samme. De nyeste artikler med flest point ligger øverst, artiklerne er opdelt i kategorier og brugerne kan diskutere artiklerne med hinanden. Det tidligere nævnte 180grader.dk er i store træk bygget op som Reddit.

Reddit og Digg er i direkte konkurrence, og siden sidste sommer har Reddit set ud til at vinde denne konkurrence. Det skyldes blandt andet utilfredshed med den nyeste version af Digg.

Del.icio.us

Besøgende på verdensplan: Cirka 5,5 millioner

Anvendelighed på dansk: Del.icio.us bruges primært på engelsk, men i princippet kan man sagtens indsende og finde danske bogmærker.

Del.icio.us, som i dag er ejet af Yahoo, fungerer efter samme princip som Reddit og Digg men med et par vigtige forskelle.

For det første er det ikke nyheder og artikler, men bogmærker helt generelt, der deles. Det betyder ikke, at man ikke kan dele artikler, men indholdet er almindeligvis mere statisk end de nyhedsartikler, der er lagt op til hos Digg og Reddit.

Den anden forskel er, at man ikke stemmer om indholdet. Hvad der kommer højest afhænger i stedet af hvor mange der har gemt linket. Et link med tallet 300 foran er altså ikke et, der er blevet gemt en gang og herefter har fået 300 stemmer, men derimod et link, som 300 brugere i princippet uafhængigt af hinanden har gemt. I princippet fordi man jo godt kan have gemt det efter at have fundet det på del.icio.us efter at en anden har gemt det der.

Det er desuden muligt at føje andre til sit netværk, og herefter vælge at nøjes med at få deres bogmærker. På den måde kan man lave et netværk af folk med fælles interesser og på samme vidensniveau og gå målrettet efter deres bogmærker.

Stumpleupon

Besøgende på verdensplan: Over 10 millioner

Anvendelighed på dansk: Langt hovedparten af indholdet er på engelsk, men man kan tilføje indhold på de fleste sprog, også på dansk. Desuden er en god del af indholdet billeder, hvorfor sproget spiller en mindre rolle.

Stumbleupon betyder ’snuble over’, hvilket nok skal tolkes som ’jeg faldt lige over noget sjovt’. Det er nemlig lige præcis det man gør, når man bruger tjenesten.

Når man opretter sig som bruger, bliver man bedt om at vælge sine interesser. Når man herefter ’Stumbler’ svarer det lidt til at trykke på googles ’Jeg føler mig heldig’-knap. I stedet for at få en lang liste med indhold, kommer man direkte ind på en side, som andre har anbefalet i en af de kategorier, man har valgt som interesse.

Herefter kan man selv stemme indholdet op eller ned. Antallet af gange, indholdet vil blive vist for brugerne, afhænger af hvor mange stemmer det får, men dine stemmer får også Stumbleupon til at lære mere om dig. Jo mere du bruger det, desto mere vil maskinen vide, hvad du interesserer dig for, og desto tættere vil den kunne komme på dine interesser.

Ved at downloade StumbleUpons værktøjslinje kan man løbende stemme sider op, når man surfer på nettet. Hvis det er den første stemme, den pågældende side får, vil man blive bedt om at kategorisere siden, hvorefter den vil blive optaget i StumbleUpons katalog.

StumbleUpon har ligesom del.icio.us muligheder for at tilføje folk til sit netværk, hvorefter anbefalinger fra disse vil blive vægtet ekstra højt. Tilføj derfor folk,, der har samme smag og samme interesser som du.