Årsprøve

Vi skal til årsprøve i Kommunikation/IT A.

Årsprøven kommer til at ligne en eksamen, med tre vigtige afvigelser:

  • Den kommer kun til at vare i 20 minutter, ikke 30 som en rigtig eksamen.
  • Der vil ikke være nogen censor, som ved en rigtig eksamen, kun en eksaminator.
  • Karakteren vil ikke blive påført jeres eksamensbevis, men vil dog tillægges vægt ift jeres årskarakter.

Prøveformen

Ifølge bekendtgørelsen for Kommunikation og IT skal I prøves i en opgave, som I har lavet. Ved en rigtig eksamen vil det være en særlig eksamensopgave, som vi laver i slutningen af 3.g, i dette tilfælde vil det være jeres En-Af-Os-computerspil.

Selvom det ligner en almindelig aflevering med både rapport og produkt får I – hverken nu eller ved en rigtig eksamen – nogen feedback på opgaven inden prøven. Det skyldes selvfølgelig, at denne feedback vil kunne anvendes til at forbedre jeres eksamen, hvilket ikke er meningen.

Selvom man har arbejdet i grupper, er eksamen individuel. Der gives ingen forberedelsestid, men da I jo ved, hvad I skal op i, er der rigeligt tid til at forberede hjemmefra. Sørg for at lave en god præsentation, som I kan støtte jer op ad.

Ifølge bekendtgørelsen må jeres præsentation højst udgøre halvdelen af eksaminationstiden.

Bedømmelseskriterier

I vil blive bedømt på følgende kriterier.

Rapport og produkt/produkter

  • rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder inddragelse af teorier om og metoder til udformning af
  • digital mediebaseret kommunikation
  • dokumentation og vurdering af projektets problemstilling
  • planlægning, produktion og vurdering af kommunikationsprodukterne
  • sammenhængen mellem forundersøgelse, produktionsfasen og testfasen
  • omhu ved produktionen af kommunikationsprodukt(er)
  • projektplanlægning og styring af projektarbejdsfasen, herunder brug af relevant it
  • relevant brugerinddragelse i udvikling af kommunikationsproduktet.

Mundtlig præsentation og perspektivering

  • den mundtlige præsentation af projektets centrale problemstillinger og konklusioner
  • præsentation og uddybning af relevante aspekter af projektet og produktudviklingsprocesserne
  • forståelse af de valgte faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med den valgte problemstilling
  • og overvejelser om kvaliteten af den opnåede viden
  • perspektivering af projektet og den behandlede problemstilling, herunder etiske problemstillinger i relation til projektet
  • faglig dybde og selvstændighed i den faglige dialog om projektet.